Krabbetur med institutiongruppe
Sammenhæng
Ifølge Knud Illeris (2007) er mennesket skabt til læring, som er et omfattende begreb, hvor enhver process kan fører til nye færdigheder og kompetencer som rummer kognitiv, affektiv, motorisk og social udvikling. Uf fra denne teori, har jeg valgt at bruge naturlivet i form af at fange krabber med en børnegruppe på 4 børn i alderen 3-4 år, både for at styrke de naturvidenskabelige kompetencer, men også for at styrke deres sociale relation, motoriske evner og kognitive forståelse. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.182-211) . Ved at bruge natur og dyrelivet som læringsrum, har man større chancer for at skabe et motiverende og undersøgende process, hvor man fanger børnene interesse og opnår et større læringsmæssigt udbytte. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.29-32). Blandt mennesker og især børn er der en general holdting til at krabber er et træls dyr, som man skal passe på, da de f.eks. kan nabbe en når man er ude og bade f.eks havet. Ved at videre give noget viden og forståelse om krabbens liv, samt vise hvordan man skal håndtere dem i naturen, kan man styrke børnene evne til at få vished og og være trygge omkring dyret.
Mål
Børne skal ud fra de naturvidenskabelige kompetencer lære at undersøge, observere, forudsige, drage konklusioner og styrke finmotorikken ved brug af redskaber i praksis.
Børne skal også styrke deres kommunikative evner i form af samarbejde og styrke den sociale relation.
Tiltag
Vi tager på tur til Brejning havn, hvor der er lavet nogle gode forhold til at fange krabber. Brejning havn har lavet en fin stor trappenedgang til stenbunde runder vandet, hvor man kan finde mange krabber. Der er også mulighed for at enhver kan låne fiskestænger og sikkerhedsveste, for at passe på det enkelte individ, og så er der lavet en krabbevæddeløbsbane, hvor man får mulighed for at se krabben i aktion.
Da vi ankommer kan vi desværre ikke finde nogle blåmuslinger i området og vi vælger istedet for at tage brug noget spegepølse som lokkemad. En sjov og spændende observation er at der går rigtig lang tid for at krabberne vælger at komme frem for sit skjul, men istedet er der rigtig mange små fisk i havnen som prøver at spise spegepølsen. Efter noget tid, hvor lokkemaden har lagt i stenbunden begynder krabberne at komme frem. Jeg forklare børnene om krabben som et sky dyr, som kun kommer frem når det skal finde føde og derfor man dem ikke så tit i havet, da de ofte gemmer sig, da de er bange for de bevægelser som vi laver i bandet. Vi begynder at fange flere og flere krabber. Børnene danner makker 2 og 2, hvor de skiftes og hjælpes ad med at holde fiskestangen og hjælpe den voksne med at fange dem ind med net.
Det ene hold sætter deres krabber i den hvide kasse og den anden gruppe sætteres krabber i den røde spand, så de hver især kan holde øje med deres egne krabber. Når begge hold har fanget mange krabber så tager vi dem med op til krabbevæddeløbet. Her kigger vi på krabberne sammen, vi kigger på dens klør, på dens øjne, dens skal og de forskellige farver. Vi kigger på om det er eller hun krabber. Børnene får lov til at rører dem og undersøge dem, men de er alligevel lidt bange for at blive nabbet. Til sidst snakker vi om hvordan krabber bevæger sig ved at gå til siden og børnene får lov til at gætte hvilke krabber som er de hurtigste, hvilket de meget hurtigt bliver enige om er de store. Til sidst sætter vi dem løs på banen og på meget kort tid er krabberne ved hjælp af en vandpumpe kravlet ned i vandet igen. Børnene synes det er sjovt at se krabbegangen og prøver de selv af hen af trappegangen. Vi ser at det er en af de mindste krabber som kommer først ned i vandet, hvilket vi snakker om nok er fordi den har mindst at bærer på med en mindre krop. Vi snakker også om, hvorfor vi sætter krabberne ned i vandet igen, da de anses som at være en del af naturens liv, som vi skal passe på.
Til sidst hjælpes vi alle med at rygge op efter aktiviteten og alle redskaber skal sættes på plads igen efter brug.
Tegn
Det er pædagogens opgave at iagttage børnene under hele processen og se om de viser tegn på engagement og forståelse. Det er ud fra iagttagelserne jeg skal vurdere om aktiviteten er tilpasset nærmeste udviklingszone, eller om jeg skal lave ændringer undervejs i aktiviteten. Jeg skal vurdere om børnene er motiverede for at samarbejde og lære ud fra processen, om børnene forstår, hvad jeg forklare dem eller om jeg skal tilpasse mit faglige niveau. Jeg skal kigge på om børnene evner de finmotoriske udforinger, som der kan være ved at bruge redskaber. Jeg skal observere og evt. hjælpe med at vurdere, hvor de skal sætte fiskelinen, for at få det bedste udbytte. Derudover skal jeg holde øje med børnenes egne initiativer i form af om de øver sig i at blive modige, danne hypoteser, stille sig undrene og om de indbyrdes styrker den sociale relation, ved at hjælpe hinanden, vente på tur og danner samtaler om processen.
Evaluering
Ud fra mine iagttagelser var der et stort engagement hos børnene, især fordi de vidste at krabberne skulle bruges på væddeløbs banen. Børnene skulle støttes lidt i at bruge fiskestængerne, men blev undervejs rigtig gode til selv at holde dem og kunne trække krabberne op af vandet. De var nysgerrige og undersøgende, især om de fisk som også gerne vil have spegepølsen. Nogle af børnene vil rigtig gerne prøve at rører krabberne men andre ikke turde. De synes det var sjovt at man kunne se om de var hanner eller hunner, og havde meget travlt med at vi skulle kigge på alle krabberne. Jeg vurdere at børnene var nysgerrige og forstod de fortalte informationer og at de havde en god oplevelse, hvor de 2 og 2 hjalp hinanden og snakkede om diverse observationer. Selvfølgelig var der små uenigheder om, hvis tur det var, men så måtte jeg bestemme og så gik det fint derefter igen. De brugte rigtig meget hinanden til at spejle sig i, både i form af, hvordan de fangede krabberne, men også i kropslig udfoldelse, da de selv prøvede at lave krabbegang sammen med en voksen. Jeg vurdere at aktiviteten har været med at styrke de naturvidenskabelige, sociale, motoriske og kognitive kompetencer ud fra børnenes forskellige udviklings niveauer.
Niels, Ejbye-Ernst & Dorte Stokholm, Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis, udgave 1. David Thore Gravesen 2015, I: s. (29-32). (40). (182-211). Systime A/S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar