Udviklingsprojekt
Dyrehold
Undring
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som har undersøgt, hvordan de danske dagtilbud arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener. Har vi fået viden om, at børns naturvidenskabelige interesse med fordel kan styrkes i det daglige pædagogiske arbejde, ved at læse rapporten natur og naturfænomener i dagtilbud. Her undre det os, at der ikke bliver gjort en større indsats på dette område, da der i dagtilbudsloven, afsnit 2 kapitel 2 §7, som omhandler dagtilbud til børn indtil skolestart, står at den styrkede læreplan blandt andet skal understøtte den brede læring, nysgerrighed og gåpåmod, selvværd og bevægelse inden for natur, udeliv og science. (Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)).
Vi ønsker derfor at udvikle børnenes forståelse for dyr, især for dem som findes tæt på os i naturen i Danmark. På baggrund af det, vil vi oprette et dyrehold med vinbjergsnegle i institutionen. Vi vil gerne blive klogere på, hvor meget viden børnene allerede har om dyrehold, og hvad der er pædagogens rolle for at fremme børnenes forståelse og vække deres interesse, i forhold til natur og udeliv ikke mindst dyrenes vilkår og færden i danmark. Vores udviklingsprojekt vil være, at børnene får indsigt i vinbjergsneglens anatomi og levemåde, således at vi vækker børnenes interesse og nysgerrighed, til at gå på opdagelse, og være undersøgende og eksperimenterende i den danske natur.
Viden
Artikel: Er dyr til børn, eller er børn til dyr?
Som der står i artiklen, “Er dyr til børn, eller er børn til dyr af”, kan vi læse, at 80 % af Danmarks befolkning bor i byområder, og derfor kan vi godt forstå at de ikke oplever de daglige naturoplevelser, ligesom dem der bor på landet. Derfor skal vi som kommende pædagoger være opmærksomme på, at børn bliver påvirket og præget på en måde, så de åbner øjnene op for vores fantastiske natur og de muligheder der findes i den. Vi skal være medvirkende til, at de får nogle spændende og inspirerende oplevelser med dyr og planter. Vi skal være med til at sørge for, at børn og unge får mulighed for at udvikle kompetencer til at handle i natur sammenhæng.
Der har været så mange serier og programmer i fjernsynet, så børn egentlig ikke ved, hvordan et rigtigt dyr ser ud, i tegnefilm går køer på to ben, og en skildpadde bliver til en kriger, det er med til at børn et forkert syn på, hvordan et dyr faktisk ser ud. Tit ved børn ikke hvor mælk og kød kommer fra, da de kun ser, at det bliver hentet i et supermarkedet. Så derfor er der brug for at man yder en indsats, for at børnene får kendskab til vores natur og de dyr der findes i den, samt de produktionsdyr og kæledyr vi har. Dette skal medvirke til at de får interessen til, at opleve mere og måske sammen med deres forældre udforske naturen. (Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyre opfattelser fra ? I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31).)
Interview
Via Eva rapporten om natur og naturfænomener som læreplanstemaet, har vi dannet os en kvantitativt viden, som statistisk vurdere ledernes opfattelse af, hvor meget og hvorledes natur og naturfænomener bliver brugt i daglig praksis. Problemet med statistikken er at den ikke sikre ærlige svar og det er ikke muligt at vurdere den enkelte institutions praksis, da den er lavet på landsbasis, og så er rapporten helt tilbage fra 2015, hvor man brugte de tidligere læreplanstemaer. Udover rapporten har vi valgt at lave et kvalitativt interview med en ansat pædagog, som har haft kendskab til institutions læreplanstemaer og daglige praksis gennem flere år. Via interviewet sætter vi spørgsmål til praksis ud fra statistikken, for at opnår en bedre forståelse at institutionens brug af læreplanstemaet natur, udeliv og science. Interviewet giver mulighed for at ændre spørgsmål undervejs og få viden, som man ikke havde overvejet, inden man gik i gang. På den måde sammenligner vi de kvantitative og kvalitative svar, for at skabe en bedre viden om, hvordan pædagogerne bruger natur, udeliv og science i institutionen og skabe et billed af, hvordan vi bedst kan arbejde med udviklingsprojekt i denne institution.
I sammenligningen mellem rapporten og den udvalgte institution (Se Bilag 1) har vi fundet ud af af institutionen arbejder med faste årstemaer, hvor de implementere de forskellige læringplansstemaer. Pædagogerne skal selv sørge for at søge viden om natur, udeliv og science til brug i praksis, men har tendens til at bruge de samme aktiviteter som udflugter og undersøgelse i egen nærområde, grundet at de mangler inspiration og kompetencer til at udfolde nye pædagogiske projekter. Institutionen er ved at igangsætte et efterårstema, der omhandler Danmark, hvor vi var har mulighed for at bidrage med vores dyrehold som en del af Danmarks natur.
Teoretisk begrebsafklaring
I aktionen arbejder i ud fra John Deweys læringssyn “Learning by doing” (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 82.), med fokus på den legende læring. Den legende indstilling er hensigtsmæssig når der skal introduceres ny viden og læring, til børn, om naturfænomener, da det opfordrer til det at gå på opdagelse og styrke ens tanker, erfaringer og handlemæssige færdigheder. Vi har valgt at kombinere den praktiske viden om sneglen med modellering, for at børnene selv får mulighed for at danne deres egne erfaringer om sneglens anatomi. Børnene får sammen med pædagogerne ansvaret for at passe sneglene i en uge, for at få en forståelse af deres leveforhold i naturen. Børnene bruger også teorien “Learning by doing” i forbindelse med eksperimenter, hvor børnene vil deltage i at undersøge dyrets muskel evner, fødeindtag og bevægelses gang. Teorien kan dog også skabe negative erfaringer i form af at det kan et for stort ansvar for det enkelte barns modnings tilstand og dermed skabe angst og ubehag hos barnet. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 42-45. )Derfor har vi i vores didaktiske overvejelser også valgt at arbejde med Vygotsky's nærmeste udviklingszone, hvor vi konstruere aktiviteter med viden og læring om sneglene i Danmark på et overskueligt og håndterbart læringsniveau, hvor vi prøver børnenes nærmeste udviklingsniveau, ud fra hvad vi ved om børnene. Vygotsky arbejdede i 1920’erne med udviklingsteorien NUZO der hjælper med at bestemme det modnings tilstand som barnet befinder sig i og den modnings som er undervejs i barnets udviklings, for at sikre sig et overskueligt læringsudbytte, samt mestring og udvikling af givne læringsprocesser.(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 40.)
I praksis delen arbejde vi på at styrke børnenes naturvidenskabelige kompetencer, hvor vi ønsker at bruge dyreholdets ressourcer til at styrke børnenes sproglige kunnen, evnen til at vurdere, se forskelle og ligheder, danne nye erfaringer, styrke den eksperimenterende forståelse af naturens dyreliv, samt øve sig i praktisk færdigheder, i forbindelse med modellering og pasning af dyreholdet
Ifølge Roger Säljö (2013) og John Dewey(1938) dannes kompetence punkt 1: De kommunikative færdigheder og den naturvidenskabelige viden, i det sociale samspil, hvor børn deler deres opfattelser og udbytte fra de naturfaglige miljøer. Børn kommunikere indbyrdes og styrker de sproglige begreber ved at stille sig undrende om naturens mange muligheder. Ifølge den danske psykolog Mogens Hansen(2002) bruges natur og udelivet ikke optimalt i praksis, da han mener at pædagoger har mangel på viden og brug af naturvidenskabelige begreber, hvilket ofte fører til at man tager på oplevelse i naturen med skyklapper på og kun kigger på de naturfænomener som børnene kender til i forvejen, i stedet for at at udvidede deres sproglige kompetencer og naturforståelse, hvilket vi godt kan perspektivere til, i forbindelse med interviewet af den institution, som vi laver aktionen i. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.184-186).
Ifølge Østergaard (2204) er kompetence punkt 2 en fast del af børnenes rationelle tankegang, hvor de opdeler, sammenligner og kategorisere alt i deres omverden, hvilket også støtter deres naturvidenskabelige forståelse og kan med at gøre lærings indholdet mere håndterbart.(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.201-203).
Kompetence punkt 3: Ordet eksperiment indeholder ifølge Østergaard (2004) naturfaglige begreber hvor man i praksis observere, undersøger, forudsiger, laver forsøg, og prøver at konkludere. Wolfgang Klafki(1927) mente at den eksperimenterende tankegang er med til at støtte børns evne til at reflektere, argumentere og have en kritisk tænkning i alle størrelser. Via eksperimenter oplever børn at blive overrasket, innovative og interesseret i diskussioner og lave egne vurderinger. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.203-210).
Kompetence punkt 4. omhandler de praktisk færdighedsmæssige evner. Børnene styrker praktiske færdigheder, som omhandler at kunne konstruere modeller af omverden og systematisere i naturen, som styrker den visuelle forståelse. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 210)
Børnegruppen arbejder i daglige praksis med at styrke det sociale fællesskab, da mange af børnene kommer fra forskellige pasningsordninger, hvor de i børnegruppen skal lære at blive børnehavebørn og danne nye sociale konstruktioner. Ifølge Berit Bae(1996, 2004) og Kirsten Palludan(2005) kan man betragte en børnehavegruppe som et praksisfællesskab, hvor det naturfaglige område styrker børnenes kommunikative interaktion, samarbejde og fællesskab. Naturen og naturfænomener i praksis skal gavne det enkelte barns sociale trivsel, udvikling og læring og ikke uddanne små naturforskere.
(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 41-42).
Mål
Vores udviklingsprojekt, i form af dyrehold i daginstitution, har til formål for pædagogerne at inspirere til hvordan de kan bruge natur, udeliv og science i nye sammenhæng i praksis. Projektet har også til formål at styrke det enkelte barns naturvidenskabelige kompetencer, hvor det lære at kommunikere naturfagligt ud fra et passende niveau, lære at observere, være undersøgende, se forskellige og ligheder, samt eksperimentere og konstruere for opnår erfaringsdannelse ud fra ny viden og forståelse af dyrelivet i den danske natur, samt læring om cyklus og pasningsforhold af naturens individer. Udviklingsprojektet har også til formål at støtte op omkring den sociale relationsdannelse, som de i forvejen arbejder med i overgangsgruppen..
Planlægning
Aktionen laves i en overgangs gruppe fra dagpleje/vuggestue til børnehaven, med 14 børn i alder 2,8- 3,5 år. Vi har lavet et hjemmelavet terrarie til 6 vinbjergsnegle, som skal bo på børnestuen, hvor børnene skal hjælpes ad med at passe dem, ved at give dem mad, sprøjte dem med vand og rense deres bur. i løbet af ugen vil vi besøge gruppen og vi har planlagt at lave 2 aktiviteter omkring viden om sneglen i den danske natur og eksperimenter om sneglens føde og muskel evner. vi har valgt at lave 2 SMTTE-modeller for at kunne skabe en bedre struktur og sammenhæng af tiltagene for at opnå vores mål med aktionen.
Tidsplanlægning
Dokumentationsmetoder
Processen dokumenteres undervejs via billeder, som kan bruges til fremvisningen af udviklingsprocessen. Se bilag 6
Aktion
SMTTE-modellerne: Bilag 2 & 3
Iagttagelser
Aktivitet 1, Sneglen som undervisningsmateriale og modellering
Børnene øver sig i at observere og være undersøgende: Børnene siger ”Må vi gerne rører sneglene?.. De kigger og lytter til Ina som holder en Vinbjergsnegl i hånden og ser dem bevæge sig på hendes hånd. De fik hver en lille snegl som de undersøgte ved at føle med deres fingre og hænder på sneglenes underside af fødderne og på sneglehusene .
Kommunikation og begreber: ”Stor snegl, den klistrer, muskler, følehorn, laver prut.”. Vi stiller undervejs åbne spørgsmål, hvor børnene svare og vi danner en fælles og lærerig dialog.
Styrker den sociale relation: Børnene viser en sent kommende pige, en af sneglene. De udvælger i fællesskab, hvilke farver som nogle af sneglehusene bliver farvelagt med. Børnehavebørnene modellerer sammen to og to.
Vurdere ligheder og forskelle på de forskellige snegle og evt. mennesker: Store muskler, sneglen har ingen knogler – kun bløddele herunder muskulatur. Ingen tænder, men en ru tunge ligesom sandpapiret. Sneglene er både drenge og piger i ét (hermafroditter). Store og små snegle på bordet. Nogle er lyse og andre er mørke i farverne.
Perspektivere: Snegle æg og æg fra høns. Børnene har set snegle, i haverne derhjemme.
Konstruerer: Børnene konstruerede deres egne snegle af hjemmelavet modellervoks. En sprogligt tilbageholdende pige var meget deltagende i det kreative mht. modelleringen.
Brug af nærmeste udviklingszone: Ina kommunikerer i et sprog som er tilpasset børnehavebørnenes sproglige niveau. Nye begreber om snegle som Ina formidler sin viden på. Verbal/nonverbalt sprog, lytte til hinanden, børnene fortæller om deres oplevelser og hvor de har set snegle. Børn som understøttes under modellerings aktiviteten fordi de f.eks. ikke selv ved hvordan de skal gribe det an.
Brug af legende læring: Børnene modellere snegle og føler på dem imens Ina fortæller.
Brug af udtrykket ”Learning by doing” for at lære: Føle, se, modellér en snegl.
Iagttagelser d. 16.09.19
Mandag aflevere jeg sneglene som børnene skal passe i en uge. Jeg bliver mødt af en flok børn som er helt bevidst om, hvad det er jeg kommer med. Vi har en fælles dialog, hvor børnene kunne genfortælle det de kunne huske om sneglene fra aktiviteten i fredags. Jeg havde taget græs, blade, forstøver og en lille madpakke med til sneglene og går i gang med at rense buret, sammen med børnene, for at skabe en visuel forståelse af hvordan de skal passe dem. (Her lærer børnene om sneglenes leveforhold ved at konstruere et hjem til dem.)
En pige uden sprog, som var passiv under aktiviteten sad ved siden af mig og blev lige pludselig meget initiativrig, så jeg gav hende mere plads til at være med til at hjælpe mig, hvor hun var den der fik lov til at give sneglene mad og sprøjte dem med vand. Det var tydeligt at se at hun har haft brug for mere tid og en bedre relation end nogle af de andre børn, for at hun kunne deltage på det udviklingsniveau som hun magtede. Børnene var også meget fascineret af at jeg havde lavet en lille madpakke. Børnene har fast madordning i børnehaven, men de havde travlt med er perspektivere det at snegle skulle have en madpakke, til at de glædede sig til selv at skulle have madpakker med, når de skulle på tur til Givskud løvepark dagen efter.
Aktivitet 2
Observere og undersøge: Del 1: Børnene undersøgte sneglene , hvor vi sammen observerede, satte ord på og børnene pegede hvor deres tentaklerne, øjnene og følehorn kom frem når de skulle finde mad. Del 2: Børnene observerede sneglene nøje, da de skulle slæbe sten, for at se hvor meget de kunne bærer og hvordan de bevægede sig under pladen.
Forudsige: Del 1: Børnene prøvede at forudsige hvad sneglene kunne lide (Dreng:” de vil gerne spise spegepølse”)(Pige:”Den kan lide bananer”). De forudsiger også hvilke snegle der kommer hurtigst hen til maden. Del 2: Børnene forudsiger hvor mange sten de tror den store og lille snegl kan trække( Dreng:”jeg tror den kan trække 2 små sten”)( Dreng:” ej den kan ikke trække 4 sten”)
Vurdere ligheder og forskelle: Del 1: Børnene synes det er spændende at sneglen kun bevæger sig med en fod, mens de bevæger sig med 2. Del 2. Børnene kigger på forskellen mellem sneglen med og uden slæde, hvor de vurderede for hurtigt den uden ekstra vægt var i forhold til den anden.
Perspektivere: Del 1: Børnene smager på det mad som sneglene skal have og fortæller, hvad de selv godt kan lide og hvad sneglene kan og ikke kan lide. Del 2: Vi sammenlignede sneglens muskel med hestens muskler og at hesten også kan trække vogne med ekstra vægt.
Styrker den eksperimenterende forståelse: Del 1: Sneglene blev tiltrukket af de kraftigste lugte, som spegepølse og lime, men fandt ud af at de ikke kunne lide det og søgte videre til frugten. Børnene har dannet sig en forståelse af hvordan Sneglene finder mad i naturen via sine tentakler og følehorn. Del 2: Børnene fik forståelse af at sneglen er en stærk muskel.
Den sociale relation: Børnene sidder i den ene ende af bordet, hvor de sammen observere sneglene og har en lille dialog, hvor de snakker om hvad den spiser og at den spiser med tungen.
Brug af udtrykket ”Learning by doing” for at lære: Ved at eksperimentere med sneglene kunne børnene lære om sneglens sanser og bevægelser ved at vi lokkede dem med mad og vi fik en fornemmelse af sneglen som en muskel, ved at vi gav en af dem noget at slæbe på, hvorefter vi kunne observere og vurdere ud fra det.
Samtaler
Aktivitet d. 13 september og den 20 september 2019.
Vi har drøftet de iagttagelser og observationer vi har haft de to gange vi besøgte børnehaven. Den første gang fortalte Ina om sneglene, da hun allerede har en relation til børnene. Laila tog billeder og Lena skrev iagttagelser og observationer ned. Vi er enige i, at selvom vi har haft fokus på et let tilgængeligt materiale for børnene, så var det stadig svært at fange alles opmærksomhed,og at der var få børn som ikke deltog i dialogen, da der var mange børn til stede, hvor læringsniveauet var meget forskellige, og fordi der var nogen af børnene som fyldte meget i aktiviteten. Men vi observerede også at de mere passive børn, blev fanget af den kreative del af vores aktivitet, de stadig var meget optaget af sneglene. Alle børnene ønskede at røre sneglene, kigge på dem når de kravlede og se dem lave prut.(afføring).
Ved andet besøg var det først Laila, der fortalte mere om sneglene og lavede en aktivitet. Aktiviteten blev lavet som et forsøg, for at finde ud af, hvilken mad sneglen foretrækker, her fortalte Laila om sneglens tentakler og følehorn. Børnene synes, at det var sjovt at se hvilken mad, sneglene kunne lide. Og de synes at det var spændende at sneglen havde øjne på stilke og de følte med horn.
I den anden aktivitet den dag, spændte vi en slæde på to snegle, for at se hvor meget de faktisk kunne trække. Det var Lena der stod for denne aktivitet. Børnene viste stor interesse for det, at sneglene kunne trække en del sten. Lena fortalte at det var ligesom en hest, der trækker en vogn.
Vi sluttede dagen med, at sneglene blev sat ud i naturen, hvilket gav stor glæde hos børn og de ansatte. Børnene snakkede om, at de ville se om de kunne finde sneglene på legepladsen, næste gang de kom
derud.
Vi drøftede om vi fik opfyldt kompetencemålene omkring kommunikativ udvikling og evnen til at lave praktiske færdigheder. Ud fra dette fik vi også talt om, hvad vi kan gøre anderledes næste gang.
Derudover fik vi også snakket om hvordan aktiviteten styrkede den indbyrdes sociale relation, og om hvordan vi kan arbejde videre med det. Under samtalen har vi:
Analyseret og reflekteret over iagttagelserne fra aktionerne i relation til de formulerede mål.
Vi har snakket om hvad der skete, når aktionerne iværksættes? Spørgsmål som: ”Gør vi det, vi tror, vi gør og gerne vil gøre?” og: ”Sker der det, vi gerne vil have skal ske?”
Hvad fungerede godt under aktiviteten og er der noget vi skal ændre til næste aktivitet.
Evaluering
Efter at have instrueret børnene og pædagogerne i pasning af dyreholdet og gennemført vores aktiviteterne, kan vi ud fra vores iagttagelser og samtaler konkludere, at sneglene har været et læringsrigt, fængende og inspirerende tiltag i praksis. Vi fornemmer at vi har opnået vores ønsket mål om at bevidstgøre sneglene som et levende væsen i naturen, som man skal beskytte og passe på. Vi har i vores projekt arbejdet med de naturfaglige kompetencer, hvor vi har lavet tiltag som understøtter evnen til at kommunikere naturfagligt, børnene har lært om forskellene på sneglene indbyrdes og mellem mennesker. Derudover har børnene været deltagende i eksperimenter med sneglene, som understøtter ny praksis erfaring om deres muskel evner, bevægelses gang, mad og fordøjelses vaner, samt sanselig ageren i naturen. Børne har fået mulighed for at konstruere deres nye erfaringer i form af anatomisk modellering og udarbejdelse af deres hjem, som ligner naturen. Hele projektet har taget udgangspunkt i Dewey terori “Learning By Doing” hvor børnene i fællesskab har haft deltagelse i processen, for at opnå den bedste erfaringsdannelse og for at styrke det indbyrdes fællesskab og relation, da dyreholdet har kunne bruges som et fælles tredje i leg, dialog og fælles forståelse. Projektet har været en kortvarig process, som vi sagtens kunne arbejde videre med i praksis, for at udvikle mere på de naturvidenskabelige kompetencer, men ud fra tidsbegrænsningen og de ressourcer som vi har haft til rådighed, synes vi at vi er nået langt i vores mål, Vi fornemmer også af institutionen har taget godt imod projektet og føler sig inspireret til hvordan man kan bruge dyrehold i praksis i forbindelse med deres Danmarks tema.
Fremadrettet vil det være optimalt at danne små læringsgrupper ud fra samme udviklingsniveau, for at sikre det optimale læringsindhold, samt at man kan tilpasse tiltaget til de fordele og mangler som de enkelte børn er i besiddelse af. F.eks at man samler de mere tilbageholdende børn, eller børn med sproglig vaneskeligheder, så de ikke bliver glemt i mængden.
Implementering
Både institutionslederen og pædagogerne har været meget positive omkring dyreholdet i børnegruppen. Via projektet har de se gode muligheder for, at inddrage dyrelivet i den nærliggende natur ud fra læringssynet “Learning By Doing” som de også selv arbejder med i udvalgte læringsgrupper. De har spurgt efter andre ideer til at inddrage naturens dyreliv i praksis, ifølge af nogle kriterier, grundet børnenes interesse, samt deres ressourcer. De er f.eks skal det være dyr, med et læringsformål. Derudover er det vigtigt at de er en dyregruppe som kan klare sig selv i weekenden, det skal forsvarligt overfor børnene sikkerhed, samt man skal kunne følge dets udvikling over kortere tid, for ikke at miste børnenes interesse og så læringsgrundlaget går til spilde, hvilket menes at de ikke bare vil have dyr, for at have dyr.
Vi har fortalt om vores egne dyrehold i forbindelse med valgfaget, med målet om at opnår en læring om insekters cyklus og leveforhold. Vi blev hurtig enige om at det kunne være spændende for børnene, i næste sommerperiode, hvor de skal arbejde med Danmarks temaet, at holde insekter som sommerfugle, på hver stuer, så man har et fælles formål og får forståelse af at sætte sommerfugle og andre dyre ud i naturen, velvidende at man kan få besøg af dem igen. Vi blev også hurtigt enige om at det ikke vil være optimalt at bruge biller, som dyrehold i praksis, selvom de er nemme og passe, så er det svært at vedholde motivationen, grundet det er en meget langsommelig process og der vil ikke være nok interesse i pasningen.
Litteraturliste
Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 5 I: s. 150-154, 166-167. Munksgaard (red.) (2015)
file:///C:/Users/Ina%20Birkedal%20J%C3%B8rgens/Downloads/AcceptNaturogNaturfaenomener_180615_www.pdf
https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/natur-naturfaenomener-dagtilbud
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210015#id05d0e9bf-cd08-480e-ac
Niels, Ejbye-Ernst & Dorte Stokholm, Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis, udgave 1. David Thore Gravesen 2015, I: s.40-45. Systime A/S
Niels, Ejbye-Ernst & Dorte Stokholm, Natur og udeliv, uderummet i pædagogisk praksis, udgave 1. David Thore Gravesen 2015, I: s.182-211. Systime A/S
Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ?. I: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31).
Skoletjenesten Zoologisk Have. ISBN: 9788791663079. (IGUL)
Bilag 1
Interview med institutions pædagog
Følgende af angivne statistik målinger
Dansk evalueringsinstitut (Eva) lavede i 2015 en rapport, ud fra kvantitet spørgeskemaer, interviews og kontrol iagttagelser, over den pædagogiske tilgang til læring temaet natur og naturfænomener i daginstitutionerne.
Ifølge Eva rapporten er det tidligere læreplanstema; Natur og naturfænomener et af de områder som bliver arbejdet mindst med i daginstitutionerne. Ud fra figur 7, side 43, er det ud fra institutionsledernes perspektiv, statistisk set kun 52 % af pædagogerne, som viser interesse i at styrke børns naturvidenskabelige kompetencer, såsom at lære at observere, forudsige, stille sig undrende, undersøge, drage konklusioner, eksperimentere, kommunikere, samt planlægge og konstruere via naturfaglige kompetencer. I modsætning til læreplanstemaerne sociale kompetencer, barnets alsidige personlige udvikling og sprog anses for at være de temaer som der mest fokus på i daginstitutionerne, i Danmark (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.182-211), (Eva rapport, natur og naturfænomener, s. 43.)
1. Hvordan oplever du, at institutionen varetager læreplanstemaet natur, udeliv og science?
Svar: “For hver årstid arbejder, hver børnegruppe med et fokus tema, hvor vi inkorporerer de forskellige læreplanstemaer. Pædagogerne har selvfølgelig forskellige tilgange til disse temaer, men vi har pligt til at give eksempler på alle læreplanstemaer i praksis. Vi bruger rigtig meget den natur vi er i, vi snakker f.eks om bænkebiderne, svanerne og andre dyr, hvor vi derefter tager på små ture, hvor vi kigger på og samtaler om dyrene. Jeg synes, at vi er gode til at bruge naturen ud fra de kompetencer og ressourcer vi har, og så ligger vores legeplads rigtig meget op til at bruge naturen, da vi både har skov og plantehold, hvor børnenes bedsteforældre er inddraget i aktiviteten”
Eva Rapporten viser også i hvor høj grad at pædagogerne selv føler sig kompetent inden for natur og udelivs temaet. Mange pædagoger føler sig ikke kompetent på området og har i stedet fokus på de læreplanstemaer som passer til deres kompetencer (Eva rapport, natur og naturfænomener, s. 43.)
2. Hvad mener du om denne statistik og har i nogle naturfaglige pædagoger ansat, som er tovholder, eller er i blevet tilbudt kurser på området, eller skal i selv sørge for at indsamle viden i Jeres forberedelsestid?
Svar: “Her i institutionen har vi 1-2 pædagoger som bruger naturen rigtig meget i praksis, i form af at tage på tur i skoven og studere naturen planter og træer sammen med sammen med børnene, men de er ikke tovholder for læreplanstemaer i institutionen.
Jeg kan godt forestille mig, at nogen prioritere det i mindre grad, hvis de ikke føler de har nok viden om naturen. Personligt synes jeg selv det er rigtig vigtigt at jeg undersøger og afprøver nye ting, som jeg kan bruge i praksis. Hvis der er noget jeg ikke ved, så bruger jeg min forberedelsestid på at undersøge det, det kan f.eks være viden om en dyregruppe som jeg skal formidle videre til børnene. Jeg synes til gengæld godt at det kan være svært at finde inspiration til nye aktiviteter, hvilket gør at det ofte bliver de samme indenfor temaerne, bare med nye børn, da der heller ikke er ressourcer til mere.
Hvad jeg mindes har vi ikke taget brug af en naturvejleder, men i stedet tager vi en årlig tur i zoo hvert efterår og kigger på dyrene også er vi selvfølgelig altid glade for, at der kan komme studerende og inspirere os.”
Når man i Eva rapportens figur 3 s. 28 vurderer de mest anvende naturfaglige læringsområder og aktiviteter, så er det interaktionen, undersøgelsen, fodringen og pasningen af levende dyr, som de mindst prioritere, til trods for den sanselige læringsforståelse der kan ligge i det.
3. Hvad tænker du om dette og har i nogensinde overvejet at holde nogen former for dyr i institutionen, hvorfor/hvorfor ikke?
Svar: Jeg mener, at en af de andre pædagoger havde planlagt, at vi skulle have passet små kyllinger op til påsken i år, men af en eller anden grund blev det ikke til noget. Jeg mindes ikke vi har haft noget dyrehold i de år jeg har arbejdet her, hvilket nok skyldes, at vi ikke kan være afhængig af at passe dem i weekenden. I stedet bruger vi meget det vilde dyreliv på legepladsen, når vi går rundt og kigger på insekter. Jeg kunne dog godt forestille mig, at det kunne være spændende for børnene at lære og følge et dyrehold i form af at tage del i at passe det og følge dens cyklus.
4. Hvilke temaer arbejder I med, i børnegruppen lige nu og hvordan kan I bruge det i forbindelse læreplanstemaet natur, udeliv og science?
Svar: “Vores efterårstema er “Danmark”, og det man kan opleve i Danmark. Vi har tænkt os at have fokus på kongefamilien, det danske flag, Danmark som et land og som brug af natur og udeliv, har vi planer om at vi skal ud og besøge en bondegård og kigge på nogle af de dyr som bor på landet. Vi synes det er et rigtig spændende projekt omkring Vinbjergsnegle, som vi helt sikkert kan forbinde med nogle af de dyr som vi kan finde i den danske natur.”
Bilag 2
SMTTE-model 13.09.19
Sammenhæng
En børnegruppe på 12 børn i alderen 2,8 til 3,5 år skal vi arbejde med naturvidenskabelige kompetencemål 1 og 4. Børnehavebørnene har formentlig nogle erfaringer om snegle som de har gjort sig i mødet med snegle i naturen, fjernsynet, bøger, billeder og børnesange f.eks. Mariehønen Evigglad. Vi vil med aktiviteten understøtte børnenes forforståelse af sneglene og forsøge at øge deres naturvidenskabelige kompetencer inden for kommunikation og sprogbrug, samt deres evner inden for praksis færdigheder, hvor de udøver deres første erfaringer om at anvende systemer og kategorier.
Mål
Vi vil lade børnehavebørnene få mulighed opnå/øge forforståelsen af naturvidenskabelige kompetenceområder punkt 1 og 4. Børnehavebørnene vil gennem den kommunikative sprogbrug om naturvidenskabelige kompetencer mellem dem og os, samt børnene internt, anvende nye naturfaglige ord som formidles af os; vores pædagogiske didaktiske tiltag under hele forløbet. Dette vil ske både under samtaler mellem børnene og os. Og, når børnene kommunikere internt, hvor nye begreber om naturvidenskabelige kompetencer inddrages i samtalerne.
Børnehavebørnene vil også opnå nye praktiske færdigheder. Skal får mulighed for at opnå ny naturvidenskabelig viden om snegle ved at undersøge, danne erfaringer, anvende systemer og kategoriserer under vores pædagogiske aktiviteter.
Tiltag
Del 1: Sneglen som undervisningsmateriale
Vi starter med at introducere børnene for nogle små sneglehuse, som vi har fundet i naturen. Børne får lov til at holde sneglehusene og vi spørger indtil om de kender dem og hvad de ved om dem.
Derefter vil vi præsentere børnene for 6 Vinbjergsnegle. Børnene vil forsigtigt få lov til at røre og observere sneglene. Fortæller at vinbjergsneglen er den største snegl som findes i Danmark.
Vi vil sammen med børnene sætte ord på, hvad det er de ser på sneglen for at beskrive den. Vi vil kigge på dens form, størrelse, farve, huset, slim, dens følehorn, øjne og fod.
Vi vil fortælle, at de er et bløddyr, som ikke nogle knogler, men i stedet en stor muskel den bevæger sig med (Vi vil gerne se børnenes muskler). Vi sætter en Vinbjergsnegl på et stykke glas eller plexiglas således, at børnehavebørnene kan observere, hvordan snegle bevæger sig vha. deres bølgebevægelser (hydrauliske system).
Vi vil spørge børnene indtil om de ved, hvor i Danmark man kan finde snegle. Svar: Skoven, søer og havet. De kan godt lide at være i Danmark, da sneglene har det bedst i et fugtigt miljø pga. deres slimproduktion. Vi viser børnene det hjemmelavet terrarie, hvor sneglene skal bo i en uge i institutionen og der kigger vi på de forskellige planter som sneglen godt kan lide at æde og leve under.
Vi vil spørge ind til, hvad de tror at sneglen spiser: Vi fortæller dem at de spiser grønne planter, grøntsager, frugt og smådyr i naturen. Vi fortæller dem at snegle ikke har nogle tænder, men at de har en meget ru tunge, som ødelægger den mad den spiser til det kommer ned i dens mave. Vi tager noget sandpapir med som børnene får lov til at mærke, så de kan forestille sig sneglens tunge. Og, vi ser et videoklip hvor en Vinbjergsnegl æder en mælkebøtte.
Vi beder alle drengene om at række hånden op og derefter pigerne. Derefter spørger vi om de tror at sneglene er drenge eller piger. Vi forklare dem, at snegle både er drenge og piger og at de lægger æg ligesom en høne. Vi svare på evt. spørgsmål omkring dette emne og viser en lille hjemmelavet video af en vinbjergsnegl som lægger æg i et af gruppens dyrehold. derefter viser vi billeder af æggene som ligger i små klynger under jorden.
Til sidst har vi taget neglelak med, hvor børnene er med til at vælge hvilken farve de forskellige snegle skal have på deres hus så vi kan holde øje med dem i terrariet og senere ude i naturen.
Tager billeder og video af forløbet til videre analyse.
Del 2: Modelleringen
Vi vil sammen med børnene skabe et fællesskab, hvor vi lader børnehavebørnene konstruerer deres egne figurer som skal ligne snegle, ved at anvende modellering
Under processen vil vi anvende Lev Vygotskys teori om “nærmeste udviklingszone” og John Deweys teori “learning by doing”,
Børnehavebørnene har medbestemmelse og vil være i et demokratisk fællesskab.
Der vil være en klump modellering til hvert barn som gives til hvert barn efter introduktion om forløbet.
Alle figurerne sættes til tørre.
Børnene må få deres figurer med hjem.
Tegn
Vi vil observere og iagttage alle børnene under forløbene. Viser de interesse? Er de aktivt deltagende? Stiller de spørgsmål/kommunikere om snegle? Fordyber de sig under modellerings aktiviteten?
Evaluering
Ved besøg efter aktiviteten er det meget tydeligt at aktiviteten har været et positiv oplevelse for børnene, da de har stor interesse for sneglene, de er meget deltagende for hjælp af pasningen. Kommunikativt evner de fleste at genfortælle deres oplevelse af sneglen fra aktiviteten. Børnene kan f.eks huske, hvad sneglen spiser og at de ikke har tænder, de kan også huske, hvordan de ser ud i form af sneglehuset og dens følehorn og hvilke farver vi har givet dem. Pædagogerne fortæller at forældrene har taget godt imod tiltaget, og nogen har været ude og lede efter snegle i naturen i weekenden, mens andre har snakket med børnene om deres oplever. Børnene har styrket deres kommunikative evner og sproglige kompetencer ved de har fået en værdifuld og visuel naturviden om sneglen, som de har haft lyst til at kunne genfortælle til andre og mellem hinanden.
Aktiviteten har også været godt for de børn som har sproglige vanskeligheder, da der har været plads til kreative udfoldelse og alternativ læring, hvor børnene har kunne undersøge og danne erfaringer ved at mærke, høre og se sneglen i virkeligheden og fået mulighed for at konstruere deres egne snegle ud fra de erfaringer som de har opnået. På den måde har børnene også kunne styrke den sociale relation via aktiviteten, da de kommunikere indbyrdes, lavede snegle sammen, ventede på tur og ikke mindste brugte rigtig meget hinanden til at spejle sig i.
Bilag 3
SMTTE-model d. 20.09.19
Sammenhæng
En børnegruppe på 12 børn i alderen 2,8 til 3,5 år skal vi arbejde med naturvidenskabelige kompetencemål 2 og 3. Børnene skal i fællesskab deltage i 2 udendørs eksperimenter. I det ene eksperiment vil vi inddrage børnene i hvor stærk/ langsom en snegl kravler, samt hvilken mad sneglene foretrækker. Vi vil arbejde med madvare, som børnene allerede kender, og selv ved om de kan lide eller ej. På den måde på styrker vi også børnene naturvidenskabelige kompetencemål 2 som omhandler ligheder og forskelle, da vi sammenligner sneglenes spise, med børnene egne mad erfaringer. I det andet eksperiment vil vi vise børnene, hvor meget en snegl er i stand til at trække. Vi vil vise børnene, hvor meget vægt en snegl kan strække på en lille hjemmelavet slæde. Eksperimentet kan styrke evnen og lysten til at undersøge naturen, især når eksperimentet tager udgangspunkt i børnenes egne hypoteser om sneglens muskelmasse.
Mål
At børnene får kendskab til, hvor stærkt en snegl kan kravle og hvilken mad de foretrækker. At børnene ser, hvor stærk sådan en lille snegl egentlig er. Her ønsker vi også at vække børnenes interesse for snegles levevis og funktioner i naturen, og at børnene bliver nysgerrig og ønsker at få mere viden om naturen i fremtiden.
Tiltag
Del 1.
Vi starter med at børnene får lov til at vælge en snegl, da vi har 6 snegle, skal de være to børn om en snegl. Så får børnene lov til at vælge en farve til deres snegl.
Vi fortæller børnene om sneglenes tentakler, øjne og følehorn (føler, opfanger lugte og smager luftpartikler).
Placerer sneglene på en gennemsigtig plade som fugtes med vand.
Vi fortæller og viser børnene sneglenes hydrauliske system. De skal se bølgebevægelserne under pladen og selv mærke dem på hænderne, hvis de gerne vil.
Vi tager forskellige fødevarer (bananer, æbler, ananas, rød peberfrugt, lime frugt, vindruer, rugbrød, ost, spegepølse) og enkelte planter (mælkebøtter og visne blade) med som børnene bliver spurgt ind til “ hvilket mad det er, hvordan det smager (smagsprøve på limefrugt), hvilket mad de tror sneglene kan lide.
Forklare børnene om konkurrencen
Lade børnene udvælge de fødevare og planter som de mener sneglene gerne vil æde.
Børnene skal observerer hvilken snegl der er hurtig og hvilken snegl der er langsom, deres måde at bevæge sig på, samt hvilken mad sneglene foretrækker.
Under konkurrencen mellem sneglene kan børnene både forløbet både ovenfra og under pladen. Under pladen observeres sneglenes hydrauliske system.
Vi snakker med børnene om hvorfor de tror at sneglen godt kan lide noget af maden og det de ikke kan lide.
Del 2:
Børnene introduceres til den næste aktivitet, hvor der formidles naturfaglig viden om sneglens muskulatur og om sneglevæddeløbet. Der lægges bananer foran sneglene.
Vi placer tre snegle på en gennemsigtig plade (bestøves lidt med vand) , som hver især får en lille hjemmelavet slæde på (tændstikæske, snor og tape), i den lægger vi lidt efter lidt nogle små perlesten i. Den ene snegl får ikke en slæde på.
Børnene får lov til at gætte hvor mange sten sneglen kan trække og observere dens muskelkapacitet, så børnene kan se, hvor meget en lille snegl kan slæbe.
Børnene kan observerer evt. forskelle og ligheder mellem sneglene (hurtig, langsom, passiv).
Vi passer dog på sneglen og overbelaster den naturligvis ikke, her tænker vi også på dyrevelfærden.
Vi snakker med børnene om sneglen som har en stor muskel (foden), og perspektivere til en heste som også har store muskler og kan trække sin vægt mange gange med en hestevogn..
Tegn
Vi skal være observante på om børnene styrker de naturvidenskabelige kompetencemål, ved at vurdere om børnene er optaget af sneglene, om de er interesseret i om deres egen snegl kommer først. Vi vil også observere om børnene er interesseret i, hvor meget sneglen faktisk kan trække. Vi vil observere om sneglene vækker børnenes lyst og nysgerrighed til at undersøge sneglene mere, og om de stiller spørgsmål, danner hypoteser og sammenligner sneglene.
Evaluering
Børnehavebørnene viste interesse og motivation under begge aktiviteter. De ville gerne mærke sneglenes fødder, smage på limefrugterne, udvælge fødevarer og planter, observerede med god koncentration og kom med besvarelser når vi stillede spørgsmål.
Der var dog nogle af børnene som var lidt mere passive, hvorfor det ville være nemmere at tilpasse den didaktiske formidling, hvis børnene var opdelt i mindre grupper.
Bilag 4
Pasning Instruktion
Pasning Af Vinbjergsneglene
Vi æder meget gerne mælkebøtter, græs, ukrudt og visne blade som ”toppingsnacks” (lægges ovenpå planterne) elsker vi skiveskåret bananer, agurker og tomater. Gulerødder som er skåret op på langsiden. Et salatblad er også guf. Eller små stykker rugbrød.
Vi skal have forstøvet vores bo 2 x dagligt, morgen og sidst på eftermiddagen (på alle sider af terrariet og så planterne samt på de Vinbjergsnegle som er synlige.
Smid alle vores planter og ”toppingsnacks” ud dagligt eller senest hver 2. anden dag. Jorden skal forblive uberørt.
Når planter og ”toppingsnacks” skal tages ud, så start med at tage låget af, rengør det med en børste eller svamp under koldt vand. Tag de Vinbjergsnegle ud hvor hele sneglen er synlig (nogle kan ligge i jorden med synlige sneglehuse. De skal blive liggende).
Skyld os enkeltvis og kortvarigt under koldt rindende vand. Læg os derefter på det rene og våde låg (indvendige side af terrariet).
Siderne i terrariet rengøres efter behov med køkkenrullepapir og en våd børste eller svamp. Tørres efter med køkkenrullepapir.
Fyld terrariet med de friske planter og ”toppingsnacks”.
Læg os forsigtigt ned på planterne i en samlet flok.
Bilag 5
Sneglene Flytter Ind
Kære forældre
Vi er 3 studerende fra UC Åbenrå fjernstudie, som arbejder med vores valgfag Natur, Udeliv og Science, hvor vi har været så heldige at få lov til at komme og lave nogle aktiviteter med Jeres søde børn på dragestuen. I forbindelse med temaet Danmark har vi valgt at arbejde med, hvordan man kan bruge et dyrehold i pædagogisk praksis og hvordan det kan styrke det enkelte barns erfaringsdannelse, sociale relation og kognitiv forståelse. I dette forløb vil vi komme på besøg og lave aktiviteter over 2 fredage. Den første fredag har vi som mål at lære børnene lidt om Vinbjergsneglens levevis i naturen, vi vil sammen se på forskellene mellem små og store snegle, børnene vil også lære om hvad sneglene lever af i naturen og til sidst vil de få mulighed for at bruge sneglen som kreativ inspiration, når vi sammen leger med modellervoks.
Den anden fredag har vi som mål at arbejde med den eksperimenterende tilgang, hvor vi skal lave små lege, hvor vi f.eks. kan se, hvordan sneglen bevæger sig, hvor meget vægt den kan slæbe og hvilke madvarer den bedst kan lide.
I løbet af hele uge 38 vil børnene, sammen med pædagogerne på stuen, få ansvaret for at hjælpes ad med at passe vinbjergsneglene i form af at finde planter til dem, fodre dem og bestøve dem i deres terrarium.
Som slut på processen har vi i sinde at lære børnene om vigtigheden i at passe på dyrene i naturen og sneglene vil derfor blive sat fri ude på legepladsen, hvor børnene får lov til at følge dem i naturen tiden efter.
Under aktiviteterne har vi taget nogle billeder, som dokumentation af processen som vi skal bruge til eksamen. Alle børn har fået en erklæring hængt op på skabet, som vi vil være meget glade for, hvis I vil underskrive den og aflevere til personalet på stuen.
Vi ser frem til at bruge nogle spændende og sjove timer med jeres børn med Vinbjergsneglene og vi håber at I som forældre vil bruge dette tiltag til at tage børnene med ud i naturen og styrke de nye erfaringer.
Med venlig hilsen Ina, Lena & Laila.
Bilag 6
Billeddokumentation
Ingen kommentarer:
Send en kommentar