Biotop træer

Biotop Træer

Røde Elletræer

Min biotop ligger op ad en å, og langs åen er der fyldt med røde elletræer. Ellen kendetegnes ved at bladende har en lille fordybning, så er Elletræet et af de eneste træer, hvor rødderne kan klare at leve i vand og derfor er det oftest de træ som findes ved åen og søer. Elletræet er også det eneste løvtræ som får kogler. Elletræet er tvekønnet, han-delen er rakler som kun produceres om foråret. Når hun-blomsten bliver befrugtet dannes der små grønne kogler, som går i dvale og bliver til små brune kogler i løbet af vinteren og til næste forår falder der modne små frø fra de brune kogler fra året før.

Elmetræet 

Mit biotop er overskygget at et rigtig stort og flot stor-bladet Elmetræ, hvilket jeg synes er rigtig spænende, eftersom at der ikke findes så mange elmetræer mere, pga. elmesygen. Elmesygen er forårsaget af en svamp som angriber træet og forhindre det i at føre vand fra rødderne og ud i bladene, hvilket dør at træerne dør. Svampen blev kaldt for elmesyge, grundt at det blev spredt fra elmetræ til elmetræ via barkbillen. Har der derfor fældet rigtig mange elmetræer igennem årene i håb om at udrydde barkbillen som spreder svampen. Mit træ har en stor flot stamme, hvilket tyder på at det er et gammeltræ, som har kunne overleve elmesygen. Jeg mides at have hørt at man i en periode prøvede at gemme manna som er træets frugt, i håb om at kunne så træet igen, efter udryddelsen.
Elmen er også et tvekønnet træ som både består af en handel og en blomst. Befrugtningen danner manna, som er vingede nødder som ofte sidder i klaser. Manna'er først modnet når de er brunlige.
Elmetræet kan kendes på Manna'erne men også deres store, flotte, takkende, ovale og ru blade, som næsten føles som sandpapir.

 

 





Elmen har fået elmgallelus, som skader træets blade. Gallelusene er små galler i bladkødet hvor bladlusene har lagt deres æg indeni.












Egetræet

I min biotop er der nogle egetræer som har gennemgået befrugtningen, hvor der nu er dannet grønne agern, som venter på at modnes. Egetræet er tvekønnet som har rakler som han-delen, som befrugter den lille røde hunblomst, som næsten ikke kan ses. Agernet er egernes ynglings spise og sammen skovskaden og mus er de agernets helt store sprednings mestre når de graver frøet ned i jorden. Når man går en tur rundt i min biotop, kan man se flere små skud tæt på stammen, men oftest bliver spirringen ødelagt af træet selv, grundt at de ligger for tæt på træets egne rødder.

 






Ahorntræ
I min biotop er der et enkelt ahorntræ, som er arvlet fra udlandet. Bladet kendetegner et 5 fingret mørkt blad med røde stilke. Bladet er ofte plaget af små svampepletter som kaldes for ahorns rynkeplet. Ahorn laver nogle store klaser af små grønne blomster, som består både at hun- og han delene i sammen klase og på den måde opstår der befrugtning via pollen. Befrugtningen skaber en vingeligende frugt med 2 nødder i, som med tiden modnes og bliver brune. De modne frugter falder af træet og vinden kaster den rundt som en lille propel, så den kan flyve op til 100 meter væk.

 


Skarntyde
I min biotop er der ligesom brændnælden  været meget stor vækst af skarntyden hen over sommeren. Skarntyden er en skærmblomst ligesom gulerødder og tidsler. Planten er giftig og har en karakteristisk urin lugt.






Brombær

I min biotop er der rigtig mange lækre brombærbuske. Hen over sommeren er der forekommet befrugtning og der kommer flere og flere brombær. Man kan se på nogle af buskene at der er blevet spist af bærene. det kunne tyde på at der har været sultne dyr i nærheden. Selvom det kan ses som værende træls at dyr spiser af ens bær og frugter, så er det godt for naturen, da dyrene er med til at sørge for spredningen, da stenene som er bærernes frøskal vil blive fragtet videre med dyrets afføring.