Praksisafprøvning - Træer

Praksisafprøvning - Planlægning

Didaktisk proces og udviklingsteori

Ifølge den individbaseret læringsteori som er formuleret af udviklingsforskeren Jean Piaget (1896-1980) konstruere hjernen indre skemaer, som alt efter udviklingsniveauet tager imod de empiriske indtryk, som omdannes til erfaringsdannelse og nye handlemønstre. Ifølge Piaget er børnene i vores aktivitets målgruppe (2-6 år) i det præoperationelle stadie i hjernes indre skema. Det er det udviklingsstadie, hvor det enkelte barn begynder at kunne tænke mere abstrakt og skabe egen forståelse og tolkning der videreudviklings ud fra den sensomotoriske (0-2 år) stadies erfaringer. Når en aktivitet normalt planlægges, er det underviserens og pædagogens opgave at formidle til børnene på en måde som tilpasses målgruppens alder, men ifølge Piagets grundtanke, opstår den bedste læring når børn selv danne nye erfaringer ved at få lov til empirisk at observere, undersøge, lytte, mærke og dermed skabe egne kropslige og følelsesmæssige fortolkninger at den givne undervisning.  (Elfström I., Nilsson B., Sterner L., Wehner-Godée C. 2012, S. 22-23), (Hammerlin y, Larsen e. 2012 s. 91-92) Ifølge Austring  & Sørensen bearbejdes denne følelsesmæssige fortolkning gennem æstetiske læringsprocesser via f.eks. kropslig udfoldelse, musikalitet, rollespil og kunst mm. F.eks. stimuleres naturfølelsen og forståelsen sanseligt via naturens farver, dufte, forme og smage. Bearbejdningen forekommer når barnets nysgerrighed og fantasi danner form via de kreative æstetiske udtryksformer, f.eks. leg eller kreativ udfoldelse, for at skabe nye erfaringer, forståelse og tolkning.  (Austring. Sørensen, 2006 s. 68)

Undervisningsteori og rollemodeller

I forbindelse med Piagets grundtanke om læring via sanserne, skal man som pædagog kunne finde en god og vekslende balance mellem at være underviser, samt den støttende tilskuer til barnets egen selvudvikling og dannelsesproces. Ifølge Basil Bernstein (2001) skal man som rollemodel for det enkelte barn kunne observere og vurdere om situationen har brug for et voksenskabt læringsrum, hvor pædagogen er nødsaget til at går foran og formidle i undervisningssituationen, eller om det er en situation, som har brug for et voksenstøttet læringsrum, hvor pædagogen går ved siden af og er aktiv støttende og inspirerende, men giver plads til børnenes medindflydelse og initiativ. Det sidste læringsrum, som tilskynder Piagets erfaringsdannelse teori, er det læringsrum som er præget af den frie udfoldelse og undersøgelse, hvor den voksne går bagved barnet som en tryg base, der altid er klar til at træde til ved behov. (Edlev, L. T.  2015, s. 68-69) Som fungerende rollemodel i de forskellige læringsrum, har vi også forskellige måder at kommunikere til børnene på. Ifølge Charlotte palludan har vi 2 sprogtoner i den pædagogiske praksis, som definerer selve læringssituationen. Selve undervisningstonen, som bruges i form af envejskommunikation, f.eks når vi går foran barnet og skal videregive informationer eller give ordre til børnene. Den anden tone er udvekslingstonen, som hænger sammen med Bernsteins voksenstøttet læringsrum. Det er en 2-vejs kommunikation med plads til flere toner, medinddragelse og nysgerrighed på den andens perspektiv. Udvekslingstonen bruges som et pædagogisk redskab i dannelsesprocessen til at skabe sociale samtalepartnere via dialog og inddragelse af oplevelse og erfaringer, hvor imod undervisningstonen er en essens tiltag i læringsprocesserne. (Tuft, K.,2016, s. 50)

Materialer:

• Blade og træ beskrivelser/billeder
• Galmyg billeder
• Syge blade billeder
• Svampe og blødende sår/billeder
• levende biller
• Træskiver(leve åre)
• Lup
• Tegnematerialer

SMTTE-Model

SMTTE-model	Pædagogisk praksis
Sammenhæng	Børn i daginstitutioner skal ifølge dagtilbudslovens § 8, stk. 4, indgå i et læringsmiljø som understøtter børnenes læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for natur, udeliv og science. Børnene skal opnår en sanselig og æstetisk forståelse, fortolkning, samt respekt for af naturens egenskaber, som først og fremmest sker ved at lærer om institutionens egen trævækst.
Mål	Målet med dette pædagogiske forløb er at børnene får et kendskab til de træer der vokser i deres nære omgivelser, som for eksempel på børnehavens grund. Vi har i sinde at støtte de naturfaglige kompetencer, hvor børnenes øger deres kommunikative forståelse og færdigheder af naturen. Aktiviteten skulle gerne styrke deres evne til at forudsige, være undersøgende, nysgerrige på spørgsmål og i socialt sammenhold konstruere naturfaglige fortolkninger. (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.183-184)
Tegn	Vi vil ved hjælp af Piagets grundtanke, som tager udgangspunkt i barnets erfaringsdannelse, støtte børnene i at skabe egne kropslige og følelsesmæssige fortolkninger. Vi vil være observerende på om børnene gør brug af deres sanser under processen, for dermed at sikre barnets læring.
Tiltag	Børnene vil i aktiviteten gennemgå institutionens træer og  indsamle blade og hvor der lægges vægt på arbejdet med sanserne, ved at mærke, føle og se. De vil både få mulighed for at se på billeder der illustrerer forskellige blade, træer og stammer, hvor de kan sammenligne med deres egen indsamlinger. Derudover vil børnenes få mulighed for at tegne deres egne fortolkerne af deres oplevelse af  træerne ud fra deres observationer.  Vi vil endvidere hjælpe børnene med at kunne sætte ting i sammenhæng, som den pædagogiske rollemodel.
Evaluering	Selve evalueringen vil foregå gennem observationer og billeddokumentation. Derudover vil vi gennem børnenes tegningerne og fælles dialog kunne evaluere om de igennem aktiviteten kunne tilegne sig viden indenfor emnet træer.

Litteraturliste

Austring, Bennýe D. & Merete Sørensen (2006). Grundbog om æstetiske læreprocesser, s. 68. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Børn og Naturvidenskab. I. Elfström, B.  Nilsson, L. Sterner, C. Wehner-Godée. (2012) I: S. 22-23. Akademisk forlag KBH. 

Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 3 I: s. 68-78.  Munksgaard (red.) (2015)

Hammerlin, Y. & Larsen, E. (2012). Psykologi. I: Menneskesyn i teorier om mennesket (2, udg., s. 91-94). Forlaget Klim. ISBN …
Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, I: s.183-184. 1 udgave. Systime A/S

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068

Tuft, Karsten(2016), I: Kap. 2, s. 50, David Thore Gravesen (red.). Pædagogik i dagtilbud.  Hans Reitzels Forlag.

Praksisafprøvning - Undersøgelse Af Træer

Tiltag:

Jeg mødte ind til 16 meget nysgerrige og spændte børn i alderen 5-6 år. Jeg startede med at spørge om de havde haft en god sommerferie, hvor efter børnene fortalte på skift, så jeg kunne styrke min relation til børnene ved at de også følte at jeg viste interesse. Derefter fortalte jeg kort om min sommerferie og sluttet det af med at fortælle børnene om at jeg havde været i skoven og kigge på blade og træer. På den måde fik jeg opstartet mit samtaleemne om træer og det var en måde som skabte stor interesse. Jeg startede med at vise børnene forskellige billeder af træer og spurgte ind til om de selv havde træer derhjemme, og den baggrund faldt snakken hurtigt på frugttræer. Jeg spurgte ind til børnenes viden om træerne og forklarede dem, hvordan træer bliver sået af deres egne frø.

Vi snakkede om træet som et bosted for mange dyr og jeg hørte om børnenes erindringer. Så snakkede vi om at træer og planter laver det luft som vi trækker ind i lungerne og i den forbindelse lavede jeg nogle vejrtræknings øvelser med børnene, for at gøre forståelsen mere visuel og håndterbar for børnene. 

Jeg havde taget en træskive med fra et træ, hvor jeg forklarede hvordan børnene kunne tælle og se træets alder via antal åre og tykkelse. Børnene fik alle lov til at gætte, hvor mange år og til sidst talte vi dem sammen. Jeg sammenlignede træet med børnenes bedsteforældre, som var ca. lige gamle, hvilket de synes var rigtig spændende. 

Vi snakkede om, hvad der sker og hvorfor det sker at træer bliver syge. Jeg viste billeder af bladlus og hvordan man kan se svampletter, samt bidemærker på nogle af bladene. Jeg viste også billeder af mygge- og hvepseæg som lå i gallerne, hvilket børnene synes var lidt ulækre.

Vi snakkede om, hvad der sker når træerne dør pga. tørke eller når rødderne drukner i regnvand. Jeg sammenlignede træet med deres mødres potteplanter derhjemme, hvor børnene godt kunne fortælle, hvad der skete hvis de fik for meget eller for lidt vand og stod for varmt. I forbindelse med forrådnelse af træer forklarede jeg børnene at døde træer er et rigtig godt bosted for biller og i den forbindelse havde jeg taget nogle biller med hjemmefra som vakte stor interesse. De fik skiftevis lov til at se billerne og i den forbindelse fik vi også snakket om hvorfor man skal passe på dyrene i naturen. 

Til sidst viste jeg børnene nogle billeder af træernes forskellige slags blade og hvordan man kunne genkende nogle af dem. Vi blev f.eks. enige om at vi ville kalde bladene fra et ahorntræ et "high five", lindetræet for "hjerte bladet", birketræets blade for "fletningerne". Disse kaldenavne gjorde det nemmere for børnene at huske og forstå, hvad de skulle lede efter i naturen. 
Derefter gik vi alle sammen ud på legepladsen og samlede forskellige blade, ledte efter svampe på træerne, bidehuller og svampespor bladende. Nogle af drengene fandt nogle træskiver som de tog med ind.
Vi tog vores fund med ind igen og sammen kiggede vi på de forskellige ting med lup. Vi fandt flere af de forskellige blade til de forskellige træer og børnene havde også travlt med selv at skulle tælle årene på de nyfundet træskriver, så de kunne finde ud af hvor gammelt træet havde været. Det var sjovt at se børnenes reaktion på, hvor mange små dyr vi havde fået med ind via bladene. Vi samlede forsigtigt alle 13 dyr, som skulle sættes ud i naturen igen. 
Til sidst blev børnene tilbudt om de vil tegne nogle af de ting som de havde oplevet i løbet af aktiviteten, men istedet vil de hellere styrke deres kropslige udfoldelse, ved at trodse regnen og tage ud og kigge på flere træer og blade på egen hånd. 

(I forbindelse med min praksisafprøv har jeg fået skriftlig bekræftelse fra forældrene til alle de involverede børn fra aktiviteten, om at må bruge billeddokumentationen på min blog.)

 

 

 

 

 
 

 

 

Konklusion

Det planlagte mål "Målet med dette pædagogiske forløb er at børnene får et kendskab til de træer der vokser i deres nære omgivelser, som for eksempel på børnehavens grund." bliver automatisk opfyldt i denne aktivitet, da det netop er dette jeg havde haft fokus på at lære børnene. Men målet om de kommunikative kompetencer opfyldes også ved at det blev en 2-vejs kommunikationen, hvor børnene var aktivt deltagende og byggede på deres egne sproglige erfaringer og forståelse ud fra min fortalte viden. Det var spændende at finde ud børnenes forskellige viden omkring emnet og se hvordan de lærte af hinanden. Det lærte ved at fortælle historier, viden og lave fælles undersøgelser og observationer. Det var en udfordring at tilpasse materialet til en niveau som børnene forstod og velholdte motivationen ved. Jeg brugte rigtig mange sammenligner med, hvad børnene selv oplever i hjemmet, hvilke styrkede interessen og så brugte jeg en del humor og børnene fik lov til at mærke, dufte og se til de forskellige materialer ved brug af sanseligt stimulering.
Selvom det var planlagt at børne kunne tegne deres oplevelser som en æstetisk fortolkning og bearbejdning, så er de i en meget bevidst alder, hvor man gerne selv vil bestemme ud fra egne interesser. Men selvom der ikke blev tegnet, så fangede jeg børnenes interesse nok til at de selv vil ud og undersøge og tolke ud fra deres egen kropslig færden.