mandag den 17. juni 2019

3. Biotops aktivitet lugte- og smagssansen


3. Biotops aktivitet lugte- og smagssansen

Har du prøvet at være omsværmet af insekter efter en svedig tur i haven? Har du været nødt til at sætte din mad indenfor, da det tiltrækker hvepse og fluer? Har du prøvet at fjerne hundelort fra haven som har været omsværmet af fluer og biller? Insekterne drages af forskellige smage og dufte i naturen og jeg vil derfor lave et forsøg med brug af sukker, syre, salt og rådden, for at finde ud af hvad der tiltrækker insekterne.

Viden om
Alle insekter har sanseorganer, som mennesket, for at kunne modtage oplysninger til deres nervesystem, for at de kan finde ud af deres færden i omverden for at finde vej, føde og fornemme farer. Insekterne bruger deres følesans, hørelse, syn, lungesans og smagssans, samt varme- og kuldesans som en 6 sans for at overleve.
Insekters lugte- og smagssans hjælper dem med at skelne mellem farlige og gavnlige ting i naturen. Lugtesansen sidder i helt små hår, der sidder på følehornene. Hårenes væg er gennemhullet som en si med bittesmå huller, som filtrere de forskellige duftstoffer, som danner signal via elektriske impulser til nervesystemet. Smagssansen er også knyttet til hår, som sender impuls signaler ligesom lugtesansen. Hårene sidder i stedet om munden, men de kan også side på fødderne så for eksempel en flue kan smage det, den træder i.

Jeg har lavet et forsøg, hvor jeg har sat nogle beholdere med sukkervand, saltvand, citronsyre og en bakke med hundelort midt i et vildt græs område, hvor der findes mange forskellige insekter. Jeg har observeret forsøget over 3 gange og taget billeder af de draget insekter.
Aktiviteten kan bruges sammen med børnehavebørn, hvor man gør det klart for dem at dyr kan lufte og smage ligesom vi selv kan. Ved visuel brug af sanserne, kan børnene selv få lov til at smage på syren, saltet og sukkeret, samt lugte til noget råddent. På den måde får børnene en bedre forståelse af insekternes måde at finde føde. I et pædagogisk perspektiv styrker vi børnene i at danne forståelse af at dyr og insekter drages via sanserne lige som mennesker. Ved at gøre aktiviteten visuel, hvor børne også selv får lov til at bruge sine sanser, dannes der meget bedre grundlag for egen forståelse og fortolkning af insekternes levevilkår. Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 2 I: s. 34-35.  Munksgaard (red.) (2015).

En pædagogisk aktivitet som man kunne lave sammen børnene omkring dette forsøg, kunne også være at man sammen var i dialog om børnenes forventninger til hvilke insekter der bedst kan lide de forskellige smage og hvorfor?, alt efter hvad de selv har oplevet i naturen. Børnene kunne evt. selv lave tegninger, som de kan tage frem når man skal kigge på hvilke dyr der blev tiltrukket af smagene. Ved at børnene selv laver deres æstetiske utryg af forventninger, styrkes hukommelsen og barnets egen erfaringsdannelse. Edlev, L. T. . Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 6 I: s. 195-198.  Munksgaard (red.) (2015)


Start på forsøg
  
Sukkervand
Hundelort


Citronsyre
Saltvand



 Observationer

Afføring
Afføringen var det sanselige indtryk som tiltrak flest insekter. I løbet af forsøget observere jeg både fluer, små biller, bænkebidder, edderkobber og dræbersnegle i afføringen. De fleste af disse dyr  er rovdyr, som er vilde med den rådden fordøjet mad, med små dele fra dyret der har lavet, så som slim og celler fra tarmkanaler. Det vil sige at insekterne er vilde med de mange levende og døde bakterier som er der i afføringen. det er også derfor at disse dyr også er med til at nedebryde f.eks. døde dyr, kompost og andet råddent i naturen.


 

 


Citronsyre


Det undre mig nu ikke at det netop var skovsneglen som blev tiltrukket af både hundelorten og citronsyren da dræbersneglen stort set er altædende og primært bruger sin lugtesans til at finde føde. det betyder også at den ofte tiltrækkes at de stærkt lugtende naturmaterialer, som i mit forsøg tydeligt er citronsyren og hundelorten. 













Sukkervand


selvom det kan være svært at se på billedet, så ligger der flere små døde fluer nede i sukkermassen. Det undre mig ikke at fluerne blev tiltrukket af sukkeret, da man tit oplever i hjemmet at fluerne tiltrækkes af frugt og andre sødelige materialer i huset. Jeg kan f.eks. huske som barn at min mor lavede fælder med sukker og fluegift som hun altid havde stående i køkkenvinduet. 











Saltvand


Ved alle observationerne var der desværre ingen dyr at se i salt massen. Jeg havde egentlig troet at salten vil tiltrække fluer, ligesom når vi sveder. Fluer er generelt meget tørstige og suger vores sved, da de har brug for de mineraler som det indeholder. Det er den saltet duft de til trækkes af og ikke saltens spise. 

1 kommentar:

  1. Hej Ina

    Spændende eksperimenter. Hvor længe stod dit eksperiment? Fint med koblinger til Edlev - vi vil anbefale vores grundbog også - her er det oplagt at inddrage kap. 6 Om et didaktisk perspektiv på natur og udeliv - især s. 183-84 omkring de naturvidenskabelige kompetenvcer ville være relevant ift. din aktivitet.
    Vh Ib og Ida

    SvarSlet