Myre aktivitet i dagplejen

Myre kendskab i Dagplejen

Studiegruppe opgave GK1

Indledning

Børns interesse fanges oftest, ved de store og kendte dyr, som de oplever gennem bøger, medier og oplevelser. Men mange børn forstår ikke at værdsætte naturens små dyr, som f.eks. lever i vores haver. Via vores opdragelse og sociale arv, anses f.eks. små insekter, som myrer, edderkopper og bier mm., at være trælse kryb, som man har set de voksne slå ihjel, for at de ikke skal nå ind i huset. Vi har derfor valgt at lave en naturfaglig aktivitet, hvor vi vil styrke børnenes æstetiske oplevelse af naturens og egen dannelsesproces. Derudover vil vi lære og vise de

m, myrernes evner og egenskaber, og det skal være med til at give børnene en forståelse af, hvorfor myrerne er et vigtigt arbejdsredskab for naturen, og at vi derfor skal værne om dem, som et levende og nyttigt væsen.

Teori

I vores natur aktivitet har vi valgt at lave en SMTTE-model som et didaktisk redskab, hvor man ved brug af de planlægningsmæssige elementer, skaber et bedre overblik over aktivitetens forløb. (Aabro, C. 2015, s. 567-570). SMTTE-modellen er også et godt redskab, som bruges til at justere aktiviteten, i tilfælde af at aktivitetens niveau er uden for børnenes nærmeste udviklingszone (Edlev, L. 2015, s. 57-58). Dvs. at SMTTE- modellen sikre et forarbejde, hvor vores opstillet krav til børnenes læring, og vores kommunikation tilgodeser målgruppens forskellige niveauer. Under udførelsen af den naturfaglige aktivitet, har vi også fokus på vores tilgang til at være rollemodeller i læringsforum. Når vi skal formidle viden, til børn i den pædagogiske praksis, tager vi udgangspunkt i Basil Bernsteins (1924-2000) teori om de 3 læringsrum. I det første læringsrum, skal vi gå foran barnet, da vi har den viden, som skal formidles, for at barnet kan løse opgaven. I det andet læringsrum, skal vi være mere stillesiddende, vi har den støttende rolle og skal udforske emnet sammen med barnet. I det tredje læringsrum, skal vi gå bagved barnet, så det er barnet der er i fokus. Barnet har nu selv egenskaben til at løse den givne opgave. (Edlev, L. T.  2015, s. 68-69).

Når vi skal lære ny viden og stå som rollemodeller, er det vigtig at vi tager brug af de redskaber, som vi er givet og udvikler fra spæd til at danne nye erfaringer. Jean Piagets (1896-1980) mener at vi bruger sanserne som erfaringsdannelse og der er derfor nødvendigt at sanser stimuleres for at børnene ikke mister de grundlæggende forudsætninger for udvikling og læring. Vi har 5 hoved sanser “se, høre, føle, smage og lugte” samt de sanser, der registrerer kroppens balance og musklernes spænding. Disse sanser er en vigtig kilde til oplevelser, udvikling og læring for ethvert menneske. Stimulering af sanserne, og motorikken er en forudsætning, for at barnet udvikler sig og får ny læring. (Edlev, L. T. 2015, s. 30-37). Ud fra den information har vi netop valgt, at børnene får mulighed for stimulere disse sanser, via naturaktiviteten, ved at se, føle og holde myrerne, som gerne skulle bidrage til en æstetisk oplevelse af omverden og naturen. Ifølge Mogens Pahuus (1988) kan en naturoplevelse ses som sammensat af en række forskellige og skiftende elementer såsom æstetik, naturfølelse, musikalitet, eksistens, mystik og glans. Via æstetiske oplevelse af naturen, bliver vores sanser tilfredsstillet, af naturens linjer, former, dufte og farver. (Edlev, L. T. 2015, s. 24). Naturens skabninger bliver dermed brugt som sanselige impulser, som styrker vores egen æstetiske udviklings og fortolkning af naturens liv og omverden. Austring & Sørensen (2007)

(Aabro, C. 2015, s. 278-279).

SMTTE MODELLEN

Sammenhæng 

Vores målgruppe er ca. 8 dagplejebørn, i alderen 1-3 år. Børnene kommer fra 2 dagplejegrupper, som er vant til at være ude og lege i naturen, men ud fra dagplejernes udsagn, har børnene ikke det store kendskab til alle naturens mindste dyr og deres evner. Vi har valgt at lave en formiddags aktivitet, hvor vi møder børnene, i trygge omgivelser, i en af dagplejerens egen have, da vi med aktiviteten sætter fokus på at myren er det dyr, vi ofte har flest af i haven, men som der ikke anses nogen interesse for.

Mål

1. Målet med denne aktivitet er, at børnene får en æstetisk og god oplevelse, som kan styrke deres sanseapparat, og vække deres lyst til at undersøge og fordybe sig.
2. Målet med aktiviteten er at børnene skal opnå ny viden, og interesse for myrens funktioner og liv. Dermed bør der skabes respekt for naturens dyr og miljø.

Tiltag

Som forarbejde til aktiviteten, har vi udarbejdet et fagligt oplæg, som vi har tilpasset børnenes læringsmæssige niveau, for at sikre at vi kan bibeholde børnenes interesse, og på samme tid ikke stille for store krav til dem. Grundet den store alders, og udviklings forskel på 1-3 år, har vi også har vi valgt at vise to små animationsfilm, som viser, hvordan myrerne lever og arbejder i en myretue, og hvordan de bruger deres krop til at skaffe føde. Dette har vi gjort, for at sikre at alle børn kan være deltagende. Derudover har vi indsamlet nogle myrer, ved at lokke dem med et syltetøjsglas med lidt sødt i. Børnene vil få lov til at se myrerne i glasset, og hvis stemningen er til det, vil børnene blive tilbudt at få en myre på deres arm, både for at de kan se og mærke, hvordan en myre bruger deres krop, men også for at opnår en sanselig oplevelse. Til sidst vil vi sætte myrerne ud i naturen igen, for at lære børnene om, hvor vigtigt det er at passe på naturens skabninger. Under hele aktiviteten har vi fokus på vores egen rolle som formidler af undervisningen. Vi skal være bevidst om vores egen læringsrum, for både at sikre at vi er derfor at guide, undervise og støtte børnene, men der skal også være plads til at børnene selv får lov til at udtrykke sin undren, interesse og æstetiske udfoldelse. Vi har valgt at aktiviteten skal tage 30-45 minutter for at sikre at børnene kan bibeholde fokusset og det gør også at børnene selv får tid til at selv kunne udforske, fordybe sig og lege i naturen via den æstetiske læring.

Tegn

Når vi som studerende skal observere tegn, skal vi vurdere om vi oplever nogle forandringer hos børnene. Det kunne evt. være positive forandringer, hvor børnene er aktivt lyttende og fanges af undervisningen, det kunne være at børnene blev inspireret til, selv at undersøge naturen eller udarbejde nye lege. Det kan også være negative forandringer, hvor man oplever at nogle børn trækker sig, fordi de ikke kan lide at mærke myrerne, eller at de mindste børn ikke får noget ud af aktiviteten, mm. I disse tilfælde, har man mulighed for at tilpasse aktivitetens tiltag, f.eks. ved at sætte niveauet ned, vise flere animationsfilm og huske at respektere børn grænser, så de skal opnå en god og spændende oplevelse med aktiviteten.

Evaluering

Vores evaluering foregår løbende, både under og efter aktiviteten. Vi reflekterer og vurderer, ud fra børnenes egne tiltag, om vores didaktiske plan har været realistisk, ud fra om vi har opnået vores mål. Derfor er det vigtigt at vi som studerende holder os observant, under hele aktiviteten og vurdere om, hvorvidt vi har kunne fange børnenes interesse og udviklingsniveau, samt om de har haft en god oplevelse, hvor de har opnået en større respekt for naturen, og kunne udfolde sig selv både sanseligt og æstetisk.

            

Konklusion

Den naturfaglige aktivitet foregik via SMTTE-modellen den 16.05.18, om formiddagen. Grundet sygdom var der kun en´ dagplejegruppe deltagende, men det viste sig at være en fordel, da det gjorde at der var plads til alle 5 børn, som havde rig mulighed for at arrangerede sig. Til at starte med fremviste vi myrerne, og prøvede at forklare børnene deres levevilkår, men vi fandt hurtigt ud af, at de havde svært ved at koncentrere sig om informationen. Derfor valgte vi at tilpasse aktiviteten, ved at se de 2 YouTube film, imens vi fortalte om livet som myre. På den måde fik børnene en mere visuel forståelse af myrens egenskaber og levevilkår, hvilket gjorde også at alle aldersgrupper kunne være deltagende. De fleste børn fik muligheden for en sanselig oplevelse, ved at holde myrerne, mens andre syntes, at det var fint kun at kigge på, og ønskede ikke berøring. Som slut var børnene med til at finde en myretue, hvor vi kunne sætte myrerne fri igen. Under frigørelsen lagde vi meget vægt på at de skulle på arbejde igen og passe på vores planter, for at vise for respekt for myrernes funktioner. Bagefter begyndte børnene selv at danne lege omkring, hvem der hurtigst kunne finde nogle myrer og prøve at se om de selv vil gå op på deres hænder. Vi konkludere at vores tiltag som rollemodel har skabt en god forståelse og interesse for myrens liv, hvilket har medvirket til, at vi studerende kunne trække os tilbage og lade børnene selv få mulighed for at udvikle deres egen sanselige og æstetiske forståelse, samt respekt for myrerne. Forarbejdet bestod i at i samle myre om morgenen, som vi prøvede at lokke til via sukker og syltetøj, men som ikke lykkes. Vi var derfor nødt til at samle dem med fingrene. Altså må vi vurdere, hvis vi skal lave aktiviteten igen, er vi nødt til at afprøve nogle flere teknikker før aktiviteten, for at finde en mere human måde at indsamle myrerne på.

Bilag

Oplæg til Naturfaglig aktivitet

 

(Nielsen, Larsen, Myrer i Danmark, side 14.)

Myren er et lille hurtigt insekt, som har 6 ben, 2 følehorn, 2 øjne og en mund. Der er ca. 50 forskellige slags myrer i Danmark. Myrerne bor i skoven, i træer, i jorden, under sten og nogle gange inde i vores huse.

I skoven bor myrerne i en myretue (YouTube - Myremanbo). Myretuen er fyldt med myrer som arbejder med at hente mad til deres børn (larver), og nogle af dem, passer på, så der ikke kommer nogle farlige dyr ind i myretuen.

Inde i myretuen bor dronningen, hun lægger æg, så der kan komme en masse nye myre børn til myretuen.

Myrerne er er gode dyr, for de spiser de døde dyr og rydder op i skoven.

Myrerne spiser også andre insekter som. f.eks. bladlus, som gør at vores planter ikke bliver syge. og så drikker myrerne saften fra træerne.

Myrerne kan også bide os mennesker, men det er ikke farligt og gør ikke ondt.

Myrerne er meget glad for sukker og det er også derfor de nogle gange kommer de i vores hjem, for der er varm og rigtig megen mad med sukker, især i skraldespanden.

Myrer er meget stærk og kan bære rundt på meget tunge ting. (YouTube - The Sugar Box)

(Skoven i skolen. side 1-7.), (Larsen & Nielsen. Myrer i Danmark)

Billeder