Pædagogisk skov udflugt i vuggestuen

Pædagogisk skov udflugts aktivitet 

Indledning

I min 2. praktik, har jeg deltaget i de pædagogiske indsatser og gøremål i  en privat daginstitution, som huser 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Jeg har i min praktik været tilknyttet en vuggestuegruppe med 12 børn, hvor der i første del af praktikken har været meget pædagogisk fokus på overgang til børnehaven. Grundet overgangen, har vi på meget kort tid taget imod flere nye og små børn, hvor vi har arbejdet med børnenes følehjerne ud fra Susan Harts tilknytnings og relations teori i forbindelse med hjernens udvikling. På grund af den store børneudskiftning, har vi personalegruppen pointeret vigtigheden i nærværen og den indbyrdes sociale relation mellem den “nye” store gruppe i vuggestuegruppen. Vi har derfor på forsøgsbasis aftalt at der hver dag er tilknyttet et personale, som står for den indbyrdes leg, socialisering og aktivering af de disse børn, for at sikre de bedste vilkår for almen personlig udvikling, sociale kompetencer og generel trivsel og interaktion. Ud fra dette pædagogiske tiltag har jeg valgt at lave 2 skriftlige aktiviteter, som sammen understøtter mit kompetencemål: Jeg som studerende skal kunne skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, samt støtte børnene i at indgå i sociale relationer til hinanden og styrke børnenes kommunikative kompetencer. Ud fra mine videns- og færdighedsmål har jeg valgt at lave disse aktiviteter fordi de kan formå at styrke og tilgodese børnenes naturlige udvikling i alderen 2 til 3 år. Gennem aktiviteterne bruger jeg min tillærte viden om samspil, interaktion og trivsel, så børnene via den legende tilgang, styrker deres evne til at indgå i sociale relationer. I min praktik har jeg også valgt at have fokus på udelivet, som en del af den sundhedsfremmende proces, som jeg derfor også vil bruge som grundlag i en af aktiviteterne. Naturen bruges som en del i barnets udviklings og udfoldelses proces, men også som en æstetisk impuls, som børnene indfanges af, sanser og fortolker i æstetiske læringsprocesser, til deres egen forståelse af naturens egenskaber.

Teori

Relations- og tilknytningsteori

Ifølge børneforskeren Daniel Stern (2000) har barnet basale selvoplevelser fra fødslen, som udvikles i samspil med sociale relationer til andre børn og omsorgspersoner, igennem de første leveår. Relevant for min relations støttende aktivitet er at Stern (2000) mener at børn allerede fra 9 måneder udvikler selvdannelsesprocesser, hvor de i samspil med andre børn, opnår fornemmelser for andres psyker og følelser. Børn er i denne udvikling hinandens læremestre, som sker i form af fælles leg og læring. børnene spejler sig i hinandens adfærd, følelser og evner. (Krøjgaard, K. 2016, S. 61-65) Den gode indbyrdes relation er derfor essentiel for børns trivsel, læring og inkluderende plads i fællesskabet. Bjørn Kjær (2016) mener at det er en pædagogisk opgave at opstille rammer, som inspirere til den legende deltagelse. Deltagelsen skal have et målrettet perspektiv, som styrker inklusionen og den undervisende indsats i samspillet. På sammen tid skal der også være et værdirationelt perspektiv, som styrker det enkelte barnets følelser, fantasi og legende tilgang, til at opbygge det relationsdannende samspil. (Kjær, B. 2010, s. 208-212)

Læringsprocesser og udviklingsstadier

Ud fra den udvalgte målgruppe 2-3 år, er det ifølge Jean Piaget et stort vendepunkt i barnets udviklingsfase. Det enkelte barn kommer fra det sensomotoriske stadie (0-2 år), hvor det spejler sig i omsorgspersonernes følelser og adfærd. Barnets tanker og handlemønstre påvirkes af dets omgivelser, via sanserne, for at opnå ny erfaring. Barnet træder nu ind i det præoperationelle stadie (2-6 år), hvor det ud fra den tidligere erfaringsdannelse begynder at sætte oplevelser i sammenhæng og skaber en udvidet og hel orienteret forståelse. På den måde udvides barnets erfaringsmønstre. Barnet begynder at tænke mere abstrakt og lærer ud fra egne fortolkninger. (Hammerlin y, Larsen e. 2012 s. 91-92) Børn fortolkningstilgange er ofte mange og hovedsageligt ubevidste. Ifølge Michael Blume (2000) forekommer erfaringsdannelsen via æstetiske læringsprocesser. Blume mener at når barnet modtager nye sanselig indtryk, omdannes kropslige erfaringer, som styrker balanceevnen, smidighed, egen kropsfornemmelse og evner. (Blume, M. 2002 s. 26) En anden æstetisk tilgang kommer fra Austring og Sørensens (2006) definition “Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og omverdenen, som kan kommunikere fra, til og om følelser”. (Austring. Sørensen, 2006 s. 68). Her lægges ikke kun vægt den kropslige udfoldelse af den æstetiske læringsproces, men fokusere de følelser som barnet kommunikerer og fortolker via kreative æstetiske udtryksformer som eks. rollespil, kunst, musik og dans mm. (Austring. Sørensen, 2006 s. 68).

SMTTE-model

Sammenhæng

Institutionen  værner om deres traditioner og årstider. I forbindelse med majfesten, ser jeg det som en oplagt mulighed for de store vuggestuebørn at komme ud og blive inspireret af foråret og naturens små glæder. På baggrund af dette har jeg udvalgt de 5 børn, der sammen skal med på en lærende og legende udflugt til skoven, som senere kan skabe inspiration til kreativ fortolkning til udstilling. Disse børn er alle meget selvstændige, og har hver deres styrker og mangler i deres motoriske, kognitive og kommunikative udvikling, men det de har til fælles er at de alle kan have svært ved at tage initiativ eller i det hele taget at være deltagende i fælles leg. 

Min første delaktivitet aktivitet valgt at bruge naturen som et sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende stimuli, som styrker det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale sundhed, ved at de mentalt komme væk fra de daglige stressfaktorer, indtage den friske luft og udfordre det motoriske legerum. Børnene kan også bruge naturen som et læringsrum med farver, lyde, føle og forståelse af dets levende organismer. Naturen er desuden et legerum, som styrker børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. Naturen som det “frie” legerum, som giver mulighed for fordybelse, fantasi, rummelighed, og frihed fra fornemmelse af tid og krav, samt styrker en sund udviklings af barnets kognitive evner og fortolkning af omverden. (Edlev, L. T.  2015, s. 150-152). Ifølge Piaget (1969) er det “frie” legerum en af de måder som barnet bedst tilegner sig omverden på, ved at danne indre forestillinger ud fra de sanselige indtryk, som naturen har at byde på. Barnet bearbejder nye erfaring ud fra dets omgivelser, både i form af naturens indtryk, men også de sociale samspil, som styrker barnets egen erkendelsesmæssige udvikling. (Kragh-Muller, G. 2016, s. 30)

Jeg vil i min anden delaktivitet, støtte børnene i at lave et fælles billede, som fokusere på børnenes sanselige inspirationer fra udflugten og støtte dem i at erindre og kreativt fortolke, samt skabe sammenhæng mellem deres egen forståelse, leg og observationer fra naturudflugten. Som en del af forældrekontakten vil billedet blive udstillet indtil majfesten, sammen med en tilhørende beskrivelse af turens formål og børnenes oplevelser. Billedet vil derudover dagligt kunne minde børnene om turen til skoven og deres fælles lege og oplevelser.

Mål

Hovedmål: Børnene styrkes i at indgå i sociale relationer med hinanden.

Delmål 1: Børnene bruger naturens sanser til kropslig udfoldelse, motorisk udvikling og leg.

Delmål 2: Børnene opnår en kommunikative udvikling og dialog.

Delmål 3: Børnene opnår æstetisk forståelse og fortolkning af naturens egenskaber.

Tiltag

Delaktivitet 1.

Forældrene til de 5 børn informeres på forhånd om indholdet af turen, samt mødetid. KL 8.30 går vi med de 5 børn til skoven, hvor vi selv tager brød, frugt og drikkedunke med. Vi starter med at finde et godt sted, hvor de kan sidde og spise maden. Imens børnenes sidder roligt og spiser, vil jeg snakke og spørge ind til, hvilke farver, dyr og blomster, træer mm. de observere. Når børnene har spist, får de mulighed for at rende selv rundt i skoven for at finde inspiration og være undersøgende. Jeg vil hjælpe børnene med at finde ting i de farver vi har snakket om og kigge efter dyr i skovbunden. Efter den lærende proces af turen, vil vi samle de ting sammen vi har fundet, som vi kan bruge til kreativ udfoldelse tilbage i vuggestuen. Til sidst får børnene mulighed for fri leg. KL 10,00 går vi hjem mod vuggestuen og får madpakker. På turen er det vigtigt at vi voksne husker at medbringe EpiPenen, som fast følger Philip i tilfælde af allergisk reaktion fra andres mad, eller andet i skovbunden.

Delaktivitet 2

Som afslutning på udflugten vil jeg lave en fælles aktivitet med børnene, hvor de sammen skal lave et udstillingsbillede, som viser deres oplevelser og egne fortolkninger af naturens egenskaber. Som forarbejde vil jeg printe og laminere fotos fra turen, samt de dyr vi finder i naturen. Børnene bliver placeret rundt om et bord, hvor jeg lægger et stort papirstykke, til fælles brug. Jeg vil vise fotoene, for at de sanseligt kan erindre oplevelsen og dermed skabe dialog, hvor vi fælles kan genfortælle nogle af de ting, som fangede deres interesse. Ud fra naturens farver, vil børnene få farveblyanter og tegne ud fra inspirationen. De indsamlet ting fra naturen, bruges til at lave malertryk med på billedet og til sidst vil børnene hjælpe med at finde ud af, hvor fotoene af dem selv, samt dyrene, skal klistres på udstillingsbilleder.

Tegn

● Observation på deltagelse og være støttende over for de børn, som trækker sig fra sammenspillet, pga. evt. motoriske, kommunikative eller kognitive vanskeligheder.

●       Vurdere om børnene tager initiativ til fri leg og sanseligt inspiration af naturen.

●       Vurdere om de forstår informationer om naturen, eller evt. tilpasse nærmeste udviklingszone, hvis aktiviteten bliver for uoverskuelige for det enkelte barn.

●       Observere om naturen styrker børnenes ordforråd og motoriske udvikling, i form af terræn udfordringer og æstetisk kropslig udfoldelse.

●       Vurdere om børnene æstetisk inspireres af naturens sanselige egenskaber og fornemme deres forståelse og fortolkninger af naturen.

Evaluering

Hovedmål: Børnene styrkes i at indgå i sociale relationer med hinanden.

Udflugten til skoven var en del af et forløb med fokus på at styrke den indbyrdes relation. Udflugten skabte nye rammer for den legende tilgang og fællesskabet, som udfordrede børnenes faste lege rutiner, med inspiration fra det samme legetøj og miljø. Turen har styrket den indbyrdes relation, ved at børnene har kunne spejle og støtte sig til hinanden i de uvante rammer. Relationen styrkes via fælles ny inspiration, som skabte grobund for nye fantasier og kreative legesituationer. (bilag - relations fortælling 2. 3. & 4.) Børnene blev inspireret af naturens dyreliv og vækst med f.eks. pindene i skoven. Naturen skabte også en ny fælles interesse hos børnene, som gjorde at de sammen tog initiativ til nye legesituationer, f.eks. når børnene legede at de var dyr som de observerede i naturen eller fantaserede at grenene er sværd til at kæmpe med og de skulle gemme sig bag træerne. Den indbyrdes relation sås også via nye legerelationer. f.eks. anses 2 af drengene ikke at have den bedste relation i daglig praksis, grundet forskellige lege tilgange, men under udflugten, observerede vi flere gange, hvor de havde en positiv kemi, som gav inspiration til, hvordan man ellers kan styrke den spirende relation mellem dem (bilag - relations fortællinger 5.) På turen observerede jeg også, hvordan de forskellige udviklingsstadier påvirkede den indbyrdes relation, mellem børnene til trods for et fælles grundlag. Det var meget tydeligt at de 4 store børn, formåede at skabe en sammenhæng mellem de sanselige indtryk og sammen tog initiativ til fælles lege, hvorimod det yngste barn på 2 år , ikke formåede selv at tage initiativ til legene, men var i stedet meget observerende i naturen og spejlede sig i det jeg gjorde. Ud fra (bilag - relations fortælling 1. & 6.) var det spændende at se, hvordan et 2-årigt barn dannede lege på det sensomotoriske stadie, hvor han sanseligt blev inspireret af legen, men formåede ikke selv at tage del i den, men i stedet skabte spejlende parallel leg. Til sammenligning med de andre børn som opererer i det præoperationelle stadie, så formåede de at skabe fælles sammenhænge og interaktion til nye lege.

Delmål 1: Børnene bruger naturens sanser til kropslig udfoldelse, motorisk udvikling og leg.

Grundet den motorisk udfordrende skovbund, blev børnene automatisk motorisk udfordret, især de børn, som styrkede deres balance, ved at vælge at gå selv. (bilag - motorisk udfordring). Men børnene brugte også deres kropslig udfoldelse i form af leg med pinde, løbe om kap og kravlede op på træstubbe, samt kropslig æstetisk rollespil da de store piger, legede at de var ænder (bilag - relations dannelse 3.)

Delmål 2:Børnene opnår en kommunikative udvikling og dialog.

Under aktiviteten fandt vi dyr i skovbunden, hvor jeg forklarede om deres levevilkår i skoven. Via fælles dialog, begyndte børnene selv at spørge ind til de forskellige dyr og gjorde opmærksom på, når de fandt et nyt, eller anden spændende ting i skovbunden. Børnene var deltagende i dialogerne, og jeg som underviser havde fokus på at tilpasse kommunikationen til det enkelte barns udviklingsniveau (bilag - kommunikationsudvikling). Via den anden delaktivitet genfortalte børnene selv nogle af oplevelserne fra skoven, ud fra medbragte fotos af dyr og dem selv i skoven, som inspiration til kreativitet (bilag- æstetisk udfoldelse 3.)

Delmål 3: Børnene opnår æstetisk forståelse og fortolkning af naturens egenskaber.

Som tidligere gjort opmærksom på, opstod der æstetiske udtryksform via legende rollespil hos nogle af børnene på udflugten. Men gennem den 2. delaktivitet, fik børnene også mulighed for at bearbejde deres egne oplevelser og indtryk af turen via visuelle fotos af dem selv, samt sanseligt at kunne føle, dufte og mærke de ting, som de havde samlet fra skoven. Ud fra fælles dialog valgte børnene selv farver og materiale at male med. Nogle vil bare gerne tegne, mens andre vil lave maler-tryk, med de indsamlet naturredskaber. (bilag - æstetisk udfoldelse 1. & 2.) Efter Bearbejdningen af de æstetiske sanseindtryk, har jeg selv oplevet at børnene er blevet inspireret af turen i deres leg på legepladsen, samt at nogle forældre været i kontakt med mig og fortalt, hvordan hele oplevelsen også har haft indflydelse på børnenes brug af naturens egenskaber derhjemme. (bilag - æstetisk udfoldelse 3 & 4.)

Bilag

Praksisfortællinger

Relations dannelse

1. Dreng leger at han fanger dyr i et træ med sin pind. yngste barn spejler sig i legen og leger parallelt ved træet ved siden af.

2. Pige og dreng finder sammen en mariehøne i skovbunden. pigen tager den op og viser de andre den og bagefter lægger den pænt på plads i skovbunden igen.
   

3. Da vi til sidst sidder og kigger udover søen ved skoven, kommer der svaner og 2 ænder svømmende for at se om vi har mad. 2 piger synes at de er sjove og begynder sammen at lege, at de selv er ænder.

4. Børnene havde en indbyrdes leg, hvor det handlede om at finde de største pinde, som vi kunne tage med hjem. Drengene begyndte at slås for sjovt med dem som sværd, hvor de gemte sig bag træerne.

5. På turen har 2 drenge fundet en sjov leg, hvor de løber sammen ned ad stierne og på vej hjem opstår igen positiv kontakt mellem dem, ved at de pjatter med hinanden. 
6. Yngste dreng spejlede sig rigtig meget i min adfærd og kunnen. Hver gang jeg havde taget noget mås eller pinde med mere, spejlede han sig i min ageren og legede parallelt.  

Kommunikations udvikling

Med fokus på tydelighed og gentagelser i min dialog med den yngste dreng omkring dyrene, udviklede ordene sneglehus og edderkop sig gradvist.

Motorisk udfordring

Der var motoriske udfordringer i form af bakker, ujævn jordbund og store løse grene. Nogle af børnene ønskede at holde i hånd pga. usikkerheden. Men 2 af drengene gik selv gennem skoven og udfordrende sine motoriske færdigheder.

Æstetisk udfoldelse

1. Da jeg viste billederne af dyrene i den kreative fortolkning, bad en pige selv om den rød farve, og tegnede hendes fortolkning af mariehønen på billedet.

2. Dreng ønskede at tegne vandet med den blå farve.

3. Nogle dage efter aktiviteterne kommer 2 piger, hvor de viser mig at de har fundet en edderkop på legepladsen. De viser, hvor de har fundet den henne og lægger den pænt på plads igen. Vi snakker om de andre dyr som vi så på turen og derefter begyndte pigerne sammen at lede efter flere dyr.

4. En uge efter udflugten fortæller en af drengenes mor, at han er blevet meget glad for at tegne det man mener er bænkebider og sneglehuse og bruger meget tid i haven på at lede efter dem under grenene.

Litteraturliste

Aabro, Christian. Pædagogik - Introduktion til pædagogens grundfaglighed (2015). Kap. 25, s. 567-570 I: Gravesen, David Thore (red.) Hans Reitzels forlag.

Buch-lling, Anette (2019) Powerpoint Arken Theraplay – Lokaliseret d. 07.05.19

Austring, Bennýe D. & Merete Sørensen (2006). Grundbog om æstetiske læreprocesser, s. 68. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Blume, M. (2002). Slåskultur: en teoretisk og praktisk bog om slåskampe (s. 7-27). Klim. ISBN: 87-7955-100-9

Edlev, L. T. Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Kap. 5 I: s. 150-152.  Munksgaard (red.) (2015)

Hammerlin, Y. & Larsen, E. (2012). Psykologi. I: Menneskesyn i teorier om mennesket (2, udg., s. 91-94). Forlaget Klim. ISBN.

Kjær, B (2010) Inkluderende pædagogik - god praksis og gode praktiker, S. 208-212. Akademisk forlag.

Krøjgaard, Kirsten (2016), I: Kap. 3, s. 61-65 David Thore Gravesen (red.). Pædagogik i dagtilbud.  Hans Reitzels Forlag.

Kragh-Muller, Grethe (2016), I: Kap. 1, s. 30 David Thore Gravesen (red.). Pædagogik i dagtilbud.  Hans Reitzels Forlag.