Jeg stødte i dag på et meget grumt syn, da min søn og jeg cyklede på vej i børnehaven.
Det fine svanepar med deres 4 ællinger har levet længe og godt nede ved den gamle vandmølle i Børkop. Vi har tidligere haft problemer med at komme over broen der, da det altid har været hannen som har beskyttet sin familie. Det har i dette tilfælde været moren som tog rollen af som beskytter, som desværre endte i et slemt syn som formodes at blive gjort af en ræv eller mårhund.
Det store spørgsmål inden for den pædagogiske praksis, er hvor vidt man skal introducere børnene for naturens barske levevilkår. I diskussion med mine medstuderende er oplevelsen ofte at forældrene har svært ved at acceptere denne pædagogiske tilgang til realitetavisheden.
Personlig synes jeg det er vigtigt at gøre børnene bevidste om, hvordan fødekæden, samt overlevelsen i naturen fungere. Min søn blev selvfølgelig lidt overrasket over synet og var meget spørgende til, hvad der var sket med svanemor. Jeg svarede så godt jeg kunne, ud fra egen viden og så holdte jeg fokus på at vise at far svanen stadig var tilstedet og passede godt på ællingerne, hvilket han godt kunne relatere til, da hans far og jeg ikke bor sammen, men at han ved at han har det trygt og godt ved sin egen far.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar