Ulven er fredet i Danmark
I forbindelse med det aktuelle problem om det voksne antal
af fredet ulve som ankommer til Danmark, har vi valgt, i vores museums opgave,
som studiegruppe at tage i Givskud zoo, da de har et flot og stort område med canadiske ulve, samt museums udstilling af ulves færden og levevilkår gennem tiden i
Danmark.
I Danmark er meget meget splittet i sin holdning omkring ulvs eksistens alt efter om man har et antropocentrisk- zoocentrisk- eller økocentrisk natursyn. I den antropocentriske natursyn er det mennesket der kommer frem for alle andre levende mennesker. Vi er et voksende folkefærd som kræver føde på bordet ligesom ulven og dermed er den vores konkurrent. Der er opstået flere situationer, hvor ulvens ankomst er blevet et aktuelt problem, grundet af den lever af dyr på markerne som oprindeligt er menneskets føde. Lige nu er antallet af ulve småt, men ud fra et antropocentrisk natursyn vil ulven yngle som rotter og det vil med årenes gang blive et større og større problem, da der vil være flere og flere angreb på menneskets spise, uden at landmændende vil kunne kræve erstatningen, da ulveangreb ikke dækkes ind under forsikringen, samt at man ikke må nedlægge ulven grundet at den er fredet.
Ud fra en zoocentrisk natursyn er ulven meget velkommen i Danmark. Natursynet har respekt for alle dyrs, slægt, egenværdi og rettigheder. Det zoocentriske natursyn ønsker at styrke dyrevenfærden og taler for dyrenes behov og har en positiv holdning til at ulven igen har sat ben i Danmark. De har den generelle holdning til at ulven ligesom alle andre dyr er medskabninger som bare ikke er helt så videreudviklet som mennesket, men som stadig har nogle fantastiske egenskaber som man bør højne om.
Ud fra et økocentrisk natursyn er jorden i centrum og alt hvad der lever på den som dyr og mennesker er ligeværdige brikker i jordens samlet økosystem. Ud fra dette syn er ulven på lige fod med mennesket en del af jordens natur og der skal være plads til begge dele, da alle arter bidrager til naturens cyklus.
Edlev, Lasse Thomas (2015) Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 353-363)
I Danmark er meget meget splittet i sin holdning omkring ulvs eksistens alt efter om man har et antropocentrisk- zoocentrisk- eller økocentrisk natursyn. I den antropocentriske natursyn er det mennesket der kommer frem for alle andre levende mennesker. Vi er et voksende folkefærd som kræver føde på bordet ligesom ulven og dermed er den vores konkurrent. Der er opstået flere situationer, hvor ulvens ankomst er blevet et aktuelt problem, grundet af den lever af dyr på markerne som oprindeligt er menneskets føde. Lige nu er antallet af ulve småt, men ud fra et antropocentrisk natursyn vil ulven yngle som rotter og det vil med årenes gang blive et større og større problem, da der vil være flere og flere angreb på menneskets spise, uden at landmændende vil kunne kræve erstatningen, da ulveangreb ikke dækkes ind under forsikringen, samt at man ikke må nedlægge ulven grundet at den er fredet.
Ud fra en zoocentrisk natursyn er ulven meget velkommen i Danmark. Natursynet har respekt for alle dyrs, slægt, egenværdi og rettigheder. Det zoocentriske natursyn ønsker at styrke dyrevenfærden og taler for dyrenes behov og har en positiv holdning til at ulven igen har sat ben i Danmark. De har den generelle holdning til at ulven ligesom alle andre dyr er medskabninger som bare ikke er helt så videreudviklet som mennesket, men som stadig har nogle fantastiske egenskaber som man bør højne om.
Ud fra et økocentrisk natursyn er jorden i centrum og alt hvad der lever på den som dyr og mennesker er ligeværdige brikker i jordens samlet økosystem. Ud fra dette syn er ulven på lige fod med mennesket en del af jordens natur og der skal være plads til begge dele, da alle arter bidrager til naturens cyklus.
Edlev, Lasse Thomas (2015) Natur og miljø i pædagogisk arbejde s. 353-363)
Under udstillings besøget bliver børnene indformeret om væsken af ulve i Danmark igennem årene og der bliver fortalt om invaderingen af ulve fra tyskland, samt myter om ulvenes evige eksistens i Danmarks tid.
Ulvedybet på Øland i Nordjylland
Folkemindesamleren, Evald Tang Kristensen, skrev følgende:
”I gamle dage var der så mange ulve i Vendsyssel. Folkene fik da en heks til at fordrive dem.
Hun fløj på sit kosteskaft på kryds og tværs over Vendsyssel og blæste på fløjte. Da hun havde samlet alle ulvene, fløj hun ud over fjorden, hvor alle ulvene druknede i Ulvedybet.
Men i Vildmosen lå en hun ulv, som havde spæde unger. Den ville ikke følge med, men blev hos ungerne, og snart var der atter mange ulve i Vendsyssel.”
I en lidt anden udgave fortælles sagnet således:
”En heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede.
Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Der red kvinden og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede.
Fra den dag hedder stedet Ulvedybet.
Imidlertid havde en ulvemor, der ammede sine unger i Ulveskoven ved Birkelse, ikke fulgt heksen. Derfor var der endnu en tid mange ulve på egnen.”
Det fortælles, at den sidste ulv er skudt i Gjøls omegn ca. 1868.
http://www.naturcafeengjoel.dk/Ulvedybet.html?fbclid=IwAR21pCqg2pESctvFbV6cG-ulFkkiMNB58mZkxR59zmsvqqExSmTa8gXJlTY
http://www.naturcafeengjoel.dk/Ulvedybet.html?fbclid=IwAR21pCqg2pESctvFbV6cG-ulFkkiMNB58mZkxR59zmsvqqExSmTa8gXJlTY
Beskrivelse af fødekæden:
I følge sundhedstyrelsen er uven et rovdyr, som ifølge fødekæden lever af planteædere. Man har i Tyskland lavet analyser fra ca 1900 forskellige ulve af forskelige arter, som viser at Ulven primært lever af råvildt og kronvildt, men i og med at det er et rovdyr, så spiser den også andre slags dyr som den kan komme i nærheden af, som f.eks. indhegnet får, geder, kvæg, høns, samt frigående dyr, som vildsvin, ræve, hare og ænder og mus.
Kilde:
https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/ulv/
Museums oplevelsen lagde fokus på ulven som et rovdyr og hvilke dyr som ulven lever af i naturen. På besøget i Givskud har vi været ude og kigge på ulven som rovdyr i Danmark, og set eksempler på nogle af de dyr som den lever af, som vi har dokumentere med billeder.
Overnatnings oplevelsen er mest aktuel for børn på
skoleudflugt, hvorimod hvis man skal tilpasse interessen om ulven til daginstitution,
kan man fokusere på ulven som et dyr i vækst i Danmark og man skal derfor give
børnenes vished og tryghed omkring dyret. Man kan evt. kigge på dyrets som et
rovdyr og kigge på dens spisevaner, hvor den bedst kan lide at færdes og hvad man
skal gøre hvis man nogensinde møder en ulv.
Børn skal vide at de ikke skal være bange for ulven, men at ulven er bange for mennesket og at man skal gøre sig stor og vild for at skræmme ulven væk. For at skabe en bedre forståelse, samt tryghed omkring dyret, kan Givskud bruges til at danne en visuel forståelse at ulven som et vildt dyr.
Børn skal vide at de ikke skal være bange for ulven, men at ulven er bange for mennesket og at man skal gøre sig stor og vild for at skræmme ulven væk. For at skabe en bedre forståelse, samt tryghed omkring dyret, kan Givskud bruges til at danne en visuel forståelse at ulven som et vildt dyr.
Som barn kan man meget let blive forvirret og usikre omkring hvilke dyr man skal være varsomme med. F.eks. kan ulven nemt forveksles med en stor schæfer hund, som for det meste er meget harmløse. Man kan i det pædagogiske arbejde også sætte fokus på hvilke forskelle der er på hunden og ulven, for at barnet får en bedre forståelse af forskellen på det vilde og tamme dyr, både i form af udseende, føde og sind.
Mange århundrede tilbage i verdenshistorien findes der myter og fordomme om ulven. Ulven er blevet genfortalt i mange forskellige genre bl.a. eventyr, kristendommen og andre beretninger. I mange af fortællinger er ulven beskrevet som værende ond, lumsk, vild og glubsk.
Franskmanden Charles Perrault samlede som den første forfatter historien om den lille Rødhætte i 1697. Forfatterne Brødrene Grimm udgav i 1812 deres version af ”Rødhætte og ulven”. En noget mere mild version som også var egnet for små børn. Denne version af eventyret er sidenhen blevet mest kendt i hele Europa.
Eventyret bliver genfortalt i mange generationer, både i hjemmene, daginstitutioner, dagplejer og i indskolingklasserne.
Disse myter og fortællinger vil børn i børnehavealderen koble sammen med en observation af en ulv i naturen. De har lært igennem fortællingen om f.eks. ”Rødhætte og Ulven”, at ulve æder mennesker, er utroværdige og glubske. Dette vil gøre et barn alene i mødet med en ulv meget bange.
I det pædagogiske arbejde omkring ulvens færden vil det være oplagt at blive eventyret om den lille rødhætte som reference i forbindelse med en forståelse af ulven i børnehøjde. Eventyret viser Ulvens fra den slemme side, som et rovdyr som vil spise rødhætte, hvilket kan have give børnene et billed af ulven som et farligt dyr. Det er derfor vigtigt at man bruger eventyret omhyggeligt i forbindelsen med referencen. Eventyret kan evt. bruges i forbindelse med beskrivelsen af dyret. "bedstemor, hvorfor har du så store øjne?, hvorfor har du så store øre?, men hvorfor har du så stor mund?". At sammenligne eventyret med den rigtige ulv, som de ser i zoo'en kan man også gøre børnene realitets bevidste om at børnehistorier er noget som er fundet på, men at de i virkeligheden kan se, at de ikke skal være bange for ulven. Vi mener det vil være fornuftigt at fortælle børnehavebørnene, at det kun er en historie og fortælle dem om ulvenes naturlige levevilkår og adfærd, som at den kun sjældent er farligt for et menneske og man kan evt. instruere børnene i, hvordan børnene kan søge væk fra ulven, og hvordan de kan skræmme ulven væk med kropssproget og stemmelejet, i et sjældent tilfælde at man skulle komme til at møde en. Hvis man under et besøg i zoo aftaler med personalet at lave denne øvelse, vil børnene vil komme til at opleve at ulven i virkeligheden er et meget sky dyr, og som nemt bliver skæmte og søger væk så hurtigt de kan. Studier fra europa viser at der er meget større chance for at blive ramt af et lyn, end at blive angrebet af en ulv og derfor ørn børnene ikke frygte den
Litteratur: I det pædagogiske arbejde omkring ulvens færden vil det være oplagt at blive eventyret om den lille rødhætte som reference i forbindelse med en forståelse af ulven i børnehøjde. Eventyret viser Ulvens fra den slemme side, som et rovdyr som vil spise rødhætte, hvilket kan have give børnene et billed af ulven som et farligt dyr. Det er derfor vigtigt at man bruger eventyret omhyggeligt i forbindelsen med referencen. Eventyret kan evt. bruges i forbindelse med beskrivelsen af dyret. "bedstemor, hvorfor har du så store øjne?, hvorfor har du så store øre?, men hvorfor har du så stor mund?". At sammenligne eventyret med den rigtige ulv, som de ser i zoo'en kan man også gøre børnene realitets bevidste om at børnehistorier er noget som er fundet på, men at de i virkeligheden kan se, at de ikke skal være bange for ulven. Vi mener det vil være fornuftigt at fortælle børnehavebørnene, at det kun er en historie og fortælle dem om ulvenes naturlige levevilkår og adfærd, som at den kun sjældent er farligt for et menneske og man kan evt. instruere børnene i, hvordan børnene kan søge væk fra ulven, og hvordan de kan skræmme ulven væk med kropssproget og stemmelejet, i et sjældent tilfælde at man skulle komme til at møde en. Hvis man under et besøg i zoo aftaler med personalet at lave denne øvelse, vil børnene vil komme til at opleve at ulven i virkeligheden er et meget sky dyr, og som nemt bliver skæmte og søger væk så hurtigt de kan. Studier fra europa viser at der er meget større chance for at blive ramt af et lyn, end at blive angrebet af en ulv og derfor ørn børnene ikke frygte den
https://udforsksindet.dk/sande-historie-lille-roedhaette/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/ide-tanke/myter-farver-vores-syn-paa-ulven
https://naturguide.dk/ulven-i-danmark/
https://naturguide.dk/ulven-i-danmark/
Givskuds tilbud om institutions undervisning
Udover at Givskuds medarbejder tilbyder at man sammen laver et fælles undervisningsmateriale til den ønskede målgruppe, så tilbyder Givskud zoo også nogle faste undervisningstemaer alt efter om det er til dagtilbud, førskole og de forskellige skoletrin.
Til børnehaveinstitutionerne har de primært to undervisningstilbud, som hver især varer 60 min.
1. Hvad spiser dyrene?
Børnene får lov til at se kranier fra planteædere og kødædere og man kigger på de forskellige dyrs tænder. Man besøger 3 dyr som lever af at spise enten kød eller planter. Alt efter sæsonen vil børnene gå mulighed for at fodre planteæderene som marsvin og geder, eller geder og kameler. og så får de lov til at se fodringen af kødædere som som løver eller evt. kæmpeoddere.
Læringsmål:
Børnene bliver fortrolige med at fodre dyr.
Børnene får viden om kødædende og planteædende dyr, og de får lyst til at lære mere om dyr.
2. Hvor høj er giraffen?
Børnene bliver introduceret til flere effekter fra zoo'en afrikanske dyr. De får bla. lov til at røre poten fra en løve, øret fra en elefant, en gorilla-hånd og halshvirvlerne fra en giraf. Børnene undersøger effekterne og lære hvad det er, og hvilke dyr effekterne stammer fra. Børnene lærer om løvens færden ved at snige sig gennem græsset som en løve på jagt og man kan prøve at samle halshvirvlerne fra en giraf som et puslespil, så børnene kan se hvor lang giraffens hals er. Hvis I har lyst til det, kan børnene også prøve at sno sig som en slange og røre ved en levende pytonslange, som vel at mærke lever af at spise mus og derfor er ganske ufarlig.
Læringsmål:
Børnene bliver fortrolige med at røre ved ting fra dyr.
Børnene får viden om løver, giraffer, gorillaer og elefanter, og de får lyst til at lære mere om dyr.
Lavet af. Lena, Ina & Laila
Ingen kommentarer:
Send en kommentar